derviisning forsynet en Heberium med et Skudsmaal, og, til dette sigter jeg,
naar jeg siger i mit Ark, at saadanne Brødre erholde paa en Gienvey,
Sted iblant Studentere, hvad videre herved kunde være at erindre, gaaer
jeg med Fliid forbi og overlader til andres Eftertanke. Saadanne uredelige
Brødre, der, for at nyde en Tutte eller noget meer, gierne opofre Fæderne¬
landets Beste, blive iblant andre ogsaa vigtige Aarsager, der forøgte Tal¬
let i en dobbelt Henseende af u-ægte Patrioter, i det de ey allene selv, ikke
have Fædernelandets Beste for Øyet, men anføre endog andre paa saadanne
Veye, at de blive intet uden unyttige Byrder.
J det tredie Ark forekommer mig meget Lapperie, igiennem hvilket jeg
maa trænge mig, førend jeg kand finde noget, der er værd at criticere, og
dette møder p. 20. Manden kand, som Philosophus, ikke biefalde, at en
ægte Patriot ikke bør elske sit Fæderneland for de særdeles Fordeele, han
derudi kand have for sin egen Person. Enten hans Philosophie tillader ham
at biefalde dette eller ikke, meener jeg dog, at Sagen har sin Rigtighed,
naar den bliver betragtet, som den bør; Jngen, uden den, der skriver allene
for at skrive, uddrager saadanne Følger, som jeg seer Philosophen har gjort
hvo skulde indbilde sig, at, fordi jeg ikke vil at en Patriot skal lade egen Interesse
være sit Sigte, han derfor skulde crepere? eller, om jeg sagde til Philoso¬
phen: Skriv ikke allene for at tiene Penge, vilde jeg derfor sige: Du bør sul¬
te ihiel? Et Societet bør saaledes være indrettet, at alle dets Lemmer arbeyde
med hinanden til een Ende, og deres egne Fordeele ere nødvendige Følger af
deres Hoved=Grunde, naar de stræbe at befordre det almindelige Beste, stræbe
de ogsaa for sig selv, saa at det sidste vel kand skilles fra det første, men det
første ingenlunde fra det sidste
Kaster jeg et Øyet i det fierde Ark, bliver mine Domme over det ikke
meget bedre end over det forrige. Jeg undrer mig i Sandhed, naar jeg ef¬
tertænker, hvorledes det kand være mueligt, at et Menneske, der vil skille sig
fra andre ved Fornuft, vil føre sin Pen paa saa besynderlig en Maade, el¬
ler kand finde Fornøyelse i at opfylde sine Blade med saa urimelige og elen¬
dige Jndfald. Jeg taler ikke her af nogen Misundelse, og mine Tanker ere
ikke anderledes end deres, der have mindste Levning af en sund Forstand;
Enten maa jeg sige, at Philosophen ikke har kundet forstaae mine Tanker, el¬
ler at han, for at faae Leylighed til at skrive, ikke har vildet forstaae dem;
Jeg kunde anføre meere end et Sted, hvor han har sønderrevet mine Mee¬
ninger, og ikke gjort sine Reflexioner uden over Stumper og Stykker, vil
han saaledes blive ved at betiene sig af de forefaldene Leyligheder bliver det ham
en let Sag at vedligeholde sit Arbeyde i et heelt Seculo. At jeg ikke skal an¬
