hans Tanker, snakket ham for nu er det hverken hugget
eller stukket, nu er det aabenbare Løgn og Falskhed, og
han glæder sig ved at han kand give i Trykken sine An¬
merkninger derimod, for at viise, at han haver lært at
fornægte præjudicium humanæ authoritatis. Vel skulle
det synes, som denne Betragtning, at et Menniske er mee¬
re tilbøyelig til at driste paa sig selv end paa andre, hvor¬
fornuftig den end er, dog bestrides af den daglige Forfa¬
renhed, som noksom viiser, at alt for mange ligge be¬
gravne i præjudicio humanæ Authoritatis; Men jeg troer,
at naar vi nøye undersøge denne Sag, saa bliver Fornuft
og Forfarenhed her ikke saa stridige, som man, efter første
Anseelse, maatte forestille sig. Jeg tilstaaer gierne, at i
de forrige Seculiis, da Børne=Optugtelsen var meere haard,
da Læremaaden var mindre fornuftig, da man betyngede
Hukommelsen, i Steden for at skierpe Judicium, da Læ¬
rerne dicterede meere end de beviiste, da Forstandens Feyl
blev straffet nok saa stærkt, som Villiens Feyl, da Kiætte¬
re vare visse paa Landflygtighed, og maatte være glade
om de kunde undgaae Baal og Brand, da var præjudi¬
cium humanæ authoritatis en herskende Vildfarelse,
og det ikke saa meget af en naturlig Tilbøyelighed
hos Menniskene, som af en tvungen Lydighed, hvorved
Egen=Kierligheden blev dempet, og fik ikke lov at yttre sig,
som den vilde. Men da der i vore Tider er skeet stor
Forandring paa dette, da Optugtelsen er meere frie, og
maaskee alt for frie, da man nu kand lære meere i 1 Aar
end før i 10 Aar, da Videnskaberne ere satte i et større
Lyys, da Tolerancen fast over alt indføres, da Lærere ere
meere moderate, da begynde Menniskerne ikke alleene at
vindicere sig deres Frihed, og at sliide sig løse fra præju¬
