delighed til at see med deres Øyne, og at arbeyde med de¬
res Hænder; Men da de, som enten ere fødde uden Øyne
og Hænder, eller have Skavank paa disse Lemmer, enten
slet ikke, eller og ikke til Gavns kunde efterkomme disse
Pligter, saa viiser Naturens Lov dem, at de staae i et
Societeet, og forbinder dem derfore til at søge Tilsagt til
andre, at see med andres Øyne, og at arbeyde med an¬
dres Hænder; Og deraf bør Hebetius lære, at han paa
den ene Side ikke lader Modet falde, ikke indbilder sig,
at hans naturlige stupidite er en Synd imod Naturens
Lov, at han ogsaa paa den anden Side virkelig synder
imod Naturens Lov, om han drister paa sig selv, og ikke
søger Hielp hos andre, om han heller udvælger at gaae i
Mørket, end at see ved andres Lys. Og naar dette be¬
tragtes, saa bliver ligesaavel præjudicium nimiæ confi¬
dentiæ, som præjudicium hum. auth. Synd imod Na¬
turens Lov. Luxuriantius haver et meget lykkeligt Ho¬
ved, han haver en naturlig Danlighed til at kunde blive,
hvad det skal være. Men det er Ulykken, at Luxurianti¬
us veed dette; Han er derfore doven, gider aldrig læst,
han stoeler paa sit Hoved, og hans fornemste Bestilling,
næst hans Vellyst, er at raisonnere og afsige Domme o¬
ver andre; Det kalder han Undersøgninger, det er efter
hans Mening med Frimodighed at bestride præjudicium
humanæ authoritatis. Derfore, siger han, er han kied af
at læse, fordi det meeste som skrives, er Løgn, og det som
er Sandt, veed han bedre, end nogen kand sige ham det.
Han er en stor Elskere af sin Frihed, han vil intet troe
uden det han kand begribe, han holder, som en vis Skri¬
bent taler, Spotterie for den høyeste Grad af
Fornuft, og en høy Latter for Sandheds rætte
