er stærk og hvor han er skrøbelig, hvor han nogenledes kand
troe sig selv, og hvor han bør forlade sig paa andre. At
han skal betænke, at Sandheds Vey er baade vanskelig og
vidtløftig, at han derfore maa være flittig i at studere,
lære fornødne Sprog, gierne høre sine Lærere, med Fliid
læse brave Mænds Skrifter, uden at være præoccuperet
imod dem, at han maa vogte sig for Vellyst og Egenraa¬
dighed, og ikke være bange for vaagne Nætter. At, naar
han er kommen i med at læse, og haver faaet noget at
pønse og tygge drøv paa, at han da selv mediterer, at
han altid tænker meere end han taler: Multiloqvio pericli¬
tatur veritas. At han altid beflitter sig paa at læse og tæn¬
ke ordentlig, at han flittig giør Revision i sin Hierne, at
det han veed og tænker ikke bliver til et consusum Chaos,
at han vel giør Forskiel paa Sandhederne, at da de for¬
nemmelig ere 3 Slags, sct naturlige, idealische, og aa¬
benbarede, at han da ikke confunderer disse med hinanden,
at han ikke ubetænksom fører de Grunde, som hører til den
ene Sandhed, ind i den anden: At ligesaa lidet, som han
bør negte nogen naturlig ved Experience fastsat Sandhed,
paa det Fundament, fordi Skriften, hvis Hensigt er at
giøre os vise til Salighed, her og der om saadanne Sand¬
heder taler Menniskelig Viis, og saadan som det synes for
Øynene, ligesaa lidet bør han negte nogen aabenbaret
Sandhed, paa det Fundament, at han kand ikke begribe
det. At han iagttager, at der i hans Forstand er ikke
alleene en Vis activa til at skiønne, undersøge og dømme,
men at der og er en Vis passiva til at tage imod, og at give
fornuftigt bifald, og at vi derfore, uden at sige os selv
imod, kand baade formane ham til at randsage, og til at
troe. At han for alle Ting haver høye Tanker og Frygt
