man hører jævnlig de Talemaader: Alle Fornuftige,
alle de som ikke gaae reent imod Fornuften &c. og
med alt dette mærker man dog, at Eders Fornuft ofte
bumrer, som i det efterfølgende skal bevises. Eders Bla¬
de, som J giver os, vise noksom, at J besidder mange
gode Egenskaber; J haver smukke Naturens Gaver og
Studeringer, J haver en flydende Skrive=Maade, J ha¬
ver hidindtil haft en fast almindelig Approbation, og man
mærker, at J fattes heller ikke Moed og Mands Hierte;
Der skal stor Kraft til at overvinde de Fristelser, som flyde
af disse Ting. Og jeg troer ikke, at det var skadeligt,
om J tog een eller tvende i Ledtog med Eder, som kunde
baade hielpe Eder at see, hvor J selv, enten ikke saae,
eller saae Feyl, plus vident oculi, qvam oculus, som og
saa iblant kunde styre Eders hidsige og dristige Naturel;
at ligesom de Romere føyede Marcellum og Catonem sam¬
men, at den eenes Belevenhed kunde temperere den an¬
dens Strænghed, og at ligesom den store Lutherus selv
bekiender, at han var glad ved, at han havde den sagt¬
modige og frygtagtige Philippum ved Siden af sig, at J
ogsaa kunde have een ved Haanden, som kunde, naar det
giordes fornøden, slaae lidt Vand paa den Jld som fin¬
des hos Eder, saa vilde visseligen Eders Blade blive baade
meere solide, saa og meere nyttige og behagelige.
Hvad de Aarsager angaaer, dem J anfører som Kil¬
der, af hvilke det skadelige præjudicium humanæ authori¬
tatis udflyder, da haver det med de fleeste af dem sin Rig¬
tighed. Men siden jeg haver den Ære at skrive til Eder,
maa jeg ved et Par af dem giøre nogle Erindringer: Pag.
395. skriver J saaledes: Dersom ingen fleere havde
Øyne
