Øyne end jeg, saa vilde jeg ey sige, at den Reyser¬
lige Myndighed, med hvilken mange Lærere end
ogsaa i Kirkerne fremsætte deres Lærdomme, bli¬
ver ikke een af de ringeste Aarsager, der befordre
de saa kaldede præjudicia Authoritatis. J Sandhed
naar jeg seer Thrasoninum paa det hellige Cathedra;
kommer han mig for, som Apollo selv; Han opla¬
der sin Mund, som en Pave, og han taler, som
den, der haver Nøgelen til al Kundskab. Hvor
vilde det gaae os, om vi vilde underskrive alle hans
Betænkninger. De Hørende skal ikke spørge efter
Aarsagen, hvorfore de skal troe det eller det, det
bør være dem nok, at en myndig Mund giver si¬
ne Lærdomme, og ere de end selv overbeviste om
bedre, bør de dog ikke vige et Haarsbreed fra den
andens Regler. Her maae J ikke tænke, at jeg vil
nægte, at jo Lærere paa mange Maader, nu ved Mis¬
brug af deres Embeds Myndighed, nu ved en slet Lære¬
Maade, nu ved at fremsætte unyttige Controverser, nu
ved at ikke fremføre dygtige Beviser, o. s. v., ofte give An¬
ledning til omtalte Præjudicium. Derudi ere vi fuldkom¬
men enige, og om nogen Lærere derfor vil forkiættre os
begge, saa maa vi taale det, og da beholde vi den Trøst,
at vi lide for Sandhed. Men kunde alt dette ikke været
sagt paa en Maade, som kunde været Eder til større Ære,
og Lærere til mindre Beskiemmelse? Jeg haver derfore an
ført Eders egne Ord, for at føre Eder til Gemytte, om J
synes at dette procedere imod Lærere er fornuftigt, og en
Moralist, som vil forbedre endog det Theologische Facul¬
tæt selv, anstændigt? Mon jeg skal troe, at Thrasoninus
selv med større Keyserlig Myndighed, og med fleere op¬
