skruede Ord uden Beviiser, kand have opført sig paa sit
hellige Cathedra, end J her opfører Eder? Hvor lidet ef¬
terkommer J selv de Ord, som J skriver Pag. 396. Jeg
vil ikke vise, hvorvidt en Adfærd af det Slags
er overeensstemmende med Kierligheds Bydende,
og hvad Forbedring man kand vente hos de Vild¬
farende, naar en vel grundet Sagtmodighed bli¬
ver sat til Side, naar skiklende Talemaader, og
lidet Christelige Jrættesættelser skal tiene i Steden
for Beviser: Qvæ culpare soles, ea ne tu feceris, ipse,
turpe est doctori, cum culpa redarguit ipsum. Og vil J
endskiønt paastaae, at Eder maa i de Tilfælde indrømmes
nogen større Frihed, end Geistlige Lærere, saa troer jeg
dog ikke, at den kand strække sig saa vidt, at J meere end
andre maa være berættiget til at handle imod Kierligheds¬
Bydende, og Christendommens Regler.
Kiere Hr. Spectator, Tag det ikke ilde op, at jeg gi¬
ver Eder det Raad, at J først sielden befatter Eder med
Lærere, thi en Læreres Person og hans Embede staaer i
saa nøyagtig Connexion med hinanden, at man neppe
rører Personen, uden hans Embede paa nogen Maade li¬
der derunder; dernæst at naar J agter det høyt fornøden,
at giøre Erindringer til Lærere, at J da handler vel paa
en fornuftig og overbeviisende, men og tillige paa en kier¬
lig og beskeeden Maade. Tænk ikke, at jeg raader Eder
dette af Partiiskhed; Ney det skeer i Sandhed af en nøy¬
agtig Overveyelse og af vigtige Aarsager. Jeg vil her ikke
anføre Theologiske Grunde: At de ere GUds Tienere,
bære hans billede, staae i hans Sted, at de ere aandeli¬
ge Fædre, og bør derfore tracteres med Ærbødighed; Jeg
