er uvis paa, hvorvidt disse Grunde antages af Eder; Jeg
vil derfor grunde mine Raad paa Fornuft og Forfaren¬
hed: I. Haver jeg af Omgang med Lærere mærket det,
at det er een af deres Hoved=Feyl, at de nødig vil tage Lær¬
domme og Jrættesættelser af andre; De ere selv saa komne
i Vane med at lære fra sig, at de meene, at de allene
have hævd derpaa, og finde sig derfore sielden i at andre
vil lære dem noget, uden det skeer paa en meget forsigtig
Maade; Jeg kiender mange gode, dygtige og christelige
Lærere, hvilke, jo ældre de ere blevne i Hætten, jo meere
ere de indtagne af denne Caprice. Og monne jeg ikke,
min Hr. Spectator, kunde anføre Eder selv til Exempel
paa dette? J har neppe været et Aar i Embedet, men J
er alt bleven temmelig myndig; saa snart understaaer ikke
Eders Censor sig at sende Eder eet eller andet Ark tilbage,
med et approbare neqveo, førend J strax raaber Vold, be¬
klager publice, at J maa ikke faae Frihed til at sige, hvad
J vil, og af en utilladelig Affect er moxen færdig at ex¬
trudere den, som nogenledes vil holde Eder i Tøylen, af de
Fornuftiges Tal. See Eders 44de Ark Pag. 398. Jeg
som er en Hadere af alle skarpe og rigide Domme over
andre, (thi jeg kiender de Menniskelige Ufuldkommenheder)
kand letteligen overbære med denne Feyl baade hos Eder
og andre; Men jeg er i Anledning af denne Forfarenhed
faldet paa de Tanker, at ikke een iblant hundrede er i
Stand til at lære og rætte paa Lærere, at de fleeste giø¬
re Ondt verre, og at derfore den sikkerste og grundigste
Maade at forbedre Lære=Standen paa, er, efter det, som
af vores priiselige Konge ogsaa er foranstaltet, at begynde
fra Grunden at fra Skolerne af Naar Lære=Maaden,
først der bliver facilere og tillige grundigere, naar de unge
