faaer fornuftige, sunde og christelige Principia i de Aar,
da de ere meest bøyelige til at tage imod dem; Naar si¬
den hans Majestæts skiønne og nyttige Anstalter efterleves
i henseende til den studerende Ungdom ved Academiet,
og naar saa GUd for alle Ting vil give sin Velsignelse
dertil, og ikke efter vores Fortieniste straffe vores Uskiøn¬
somhed med onde og uduelige Lærere, saa vil deraf u-for¬
mærkt flyde meere Nytte til Lære=Standen, end af alle
utidige Declamationer og Hudflettelser, ja endogsaa af
de alt forsilde tagne Tiltaler, Opvækker og Jrættesættelser.
II. Maa jeg forestille Eder, at naar Lærere endelig
skal tiltales, saa maa det skee paa langt anden Maade,
end den J bruger; thi derved skeer stor Skade, og derved
sættes visselig deres Embeds Vigtighed paa svage Fødder;
Vel protesterer J selv imod dette af al Magt i Slutnin¬
gen af Eders Ark; Men dersom jeg maa sige det, saa ha¬
ver J skrevet dette Ark med større Hidsighed end Betænk¬
somhed, saa at det synes, som et Præjudicium for Phila¬
lethe og imod Thrasoninum haver ført Eders Pen, og at
J fornemmelig haver udvalt dette vigtige Thema for at
komme til at giøre Eder ræt tilgode paa Thrasonino. Jeg
er i det ringeste ikke saa lykkelig, at jeg kand conciliere disse
to Ting: At J paa den ene Side haver al Ærbødig¬
hed for Lærere, og søger ikke at sætte deres Reno¬
mee paa svage Fødder, og dog paa den anden Side
uden Betænkning slaaer om Eder med Keyserlig Myn¬
dighed, Paver, stolte Prælater, og andre saadanne odieuse
Talemaader, hvorved J ligesom legitimerer de Øge Navne,
hvormed de Ufornuftige længe siden have søgt at beskiemme
Lærere. Men J kand endnu fremføre noget til Eders
