Forsvar: J kand sige, at jeg herved handler gandske imod
Eders Intention, som ikke er at sværte retskaffne Lærere,
men alleene at straffe de Onde; Jeg maatte være ubillig,
og handle imod Kierligheds Lov, om jeg ikke vilde troe
dette. Men er dermed Sagen afgjort? Er dermed al
muelig Forsigtighed iagttaget af Eder, Kand J først troe,
at onde Lærere ved saadan Adfærd forbedres, Kand J
dernæst indbilde Eder, at ved den Forsikring om Eders
gode Intention er al Skade i henseende til gode Lærere ble¬
ven forebygt, O! hvor er det læt at see, at J ved Eders
Omgang giør onde og unyttige Lærere ikke nogen synderlig
Skade, de komme ikke Sandheden saa nær, at de finde
meget til Verdens Had, som Sandheds første og almin¬
deligste Virkning: Veritas odium parit; Men de Gode og
Rætsindige ere egentligen de, som lide ved Eders Opfør¬
sel; thi saa snart som disse gaae med Frimodighed lige¬
frem til Sandheden, og i sær ved individual Application
søge at røre Samvittigheden, saa bliver den første Virk¬
ning denne, at den gamle Adam bliver forbittret, derpaa
begynder han at tænke efter, om han ikke kand hitte noget
op at hevne sig med, og da kommer Eders Paver, stolte
Prælater &c. saa saare vel Tilpas, da heeder det: Jeg maa
dog sande Spectators Ord, at det er ikke alt Troes Artikle,
det de gode Herrer sige. Maa J ikke tilstaae mig, at
Eders fleeste Læsere ere tildeels Vankundige, tildeels On¬
de, og Slaver af uordentlige Affecter, Kand J da vente,
at de skal ganske nøye følge Eders gode Intention? Haver
J ikke meget meere at befrygte, at de just skal applicere
Eders Ord paa de urætte Steder? Saaledes kand en god
Intention, som ikke er veyleedet med Sagtmodighed og
Forsigtighed, giøre stor Skade; Og omendskiønt jeg, og
