us; Og hvordan
end ere
saa
ders Om¬
gang med dem lastværdig (*).
Min sidste Erindring angaaer den sidste Aarsage, som
J anfører til det skadelige præjudicium authoritatis: Jeg
veed ikke, siger J, om jeg maa sige, at den besyn¬
derlige Disputere Maade, der haver taget Over¬
haand ved alle Academier, er ogsaa en kraftig Aar¬
sage til de Meeninger, som jeg bekriger. Alle de,
der ey vil gaae tvert imod Fornuften, tilstaae, at
Enden og Øyemerket af Disputatzer og Conferencer
bør intet være uden dette, at Sandheden kand
blive lagt for Dagen, og Menniskerne hielpes af
deres Vildfarelser, Men hvo vil sige, at dette
Maal efter Øvelsernes nærværende Beskaffenhed,
kand opnaaes, og kand ikke de have Aarsage til
deres Critiqver, der holde de fleeste af saadanne
Exercitier for et Spilfægterie. Ja hvo vil være
saa daarlig at antage alt det, som Disputatores fore¬
give, for uryggelige Sandheder: &c. Jeg kand ik¬
ke negte, at jo disse Eders Ord satte mig i Begyndelsen i
nogen Tvivlraadighed, der indfandt sig vel strax i mit
Sind adskillige Argumenter, som viiste, at de Academi¬
ske
(*) Luther siger ensteds: Sie mollen und komnen das Gu¬
nicht an uns sehen, sondern sie sehen und grubeln nur darum, mo¬
etas bos an uns ist, da man ausfegen mus, gleich als menn eine
bose Mutter an ihren Kinde nicht anders sehen molte, denn seinen
Mist und Harn, und nicht dagegen missen noch sehen molte die scho¬
ne Gliedmassen, so ihm GOtt gegeben hat. Resten af hans Ord,
som ere beqvemme nok, men efter vore Tiders Decorum ikke høflige
nok, vil jeg ikke anføre.
