paa deres Side opfyldt Disputatzens
have ogsaa Auditores
Øyemerke, naar de have hørt med Agtsomhed det som er
ventileret, og naar de siden videre undersøge og drifte
det. J hvor vel jeg nu ikke vil negte, at der ved dette
Exercitium kand skee megen Misbrug, habent illæ dispu¬
tationes sua commoda & incommoda, siger forbemældte
Lærere; Jhvorvel jeg heller ikke vil approbere alle de Be¬
rømmelses Taler, som holdes af de Disputerende, saa bør
de dog ikke heller lastes, naar de nogenledes med Forsig
tighed indrættes: Saaledes kand Opponens vel berømme
Præsidem, tilstaae ham at være en lærd og fornuftig
Mand, naar han er det, men han haver derfor ikke nødig
tvert imod Sandhed at give ham ræt der, hvor han ikke
haver det. Men jeg vil ponere, at en Opponens begaaer
den strafværdige Forseelse, at han siger reent ud, at Præ¬
ses haver ræt, hvor han dog er overbeviist i sin Samvit¬
tighed, at han ikke haver det (hvilket dog vel sielden skeer, og
jeg kand ikke negte, at jeg jo holder det for en meget outre
ret position.) Men jeg vil dog Eder til Velgefal ponere det
altsammen, og derpaa examinere den Slutning J giør,
og det som J infererer af alt dette: Jeg sætter, skriver
J, at et Menniske, hvis Skiønsomhed er ikkun
liden, anhører den ganske Act, lader os gaae til
ham, naar han forlader Auditorium, lader os
bringe de Materier paa Bane, som bleve forhand¬
lede, og vi skal erfare, at hans Troe bliver den
samme, som Præsidis. Her slutter J, at af de Æres
Beviisninger som Præses faaer, mangt et enfoldigt Men¬
niske bliver bedragen, og paa det Fundament troer, at
Præses haver ræt; Jeg holder dette atter igien for en ou¬
treret position, og en casum vix dabilem; Jeg har gjort
