mig Umage for at concip¬
re i mine Tanker et saadant
Menniske, som J her forestiller, men jeg har neppe kundet
formere en saadan Vanskabning; Jeg haaber, at denne
Tilhørere, som J her beskriver: 1. Er et Menniske bestaa¬
ende af Siel og Legeme. 2. At han er en Student der
forstaaer Latin. 3. At han haver hørt med Agtsomhed
den ganske Act (thi dersom det ikke er skeet, og han dog si¬
den forsvarer Præsidem, saa kommer ikke hans Præjudici¬
um af det som er bleven disputeret paa Auditorio, thi det
haver han ikke givet Agt paa, men saa kommer det af en
anden Grund, enten af utidig Kierlighed til Præsidem,
eller af Lyst til at sige den imod som han taler med, eller
af andre saadanne Aarsager) maa da disse 3 Ting indrøm¬
mes mig, at denne Tilhørere er et Menniske, en Student,
og haver med Agtsomhed hørt den ganske Disputatz, saa
maa han være en heel forunderlig Person, om den Be¬
rømmelses Tale, som Opponens holder bag efter, den
man ellers lidet eller intet reflecterer paa, kand have den
sælsomme Virkning, at den skulle paa eengang kunde ud¬
rydde af denne Tilhøreres Sind alle de tydelige og vigtige
Argumenter, som Opponens nylig havde brugt imod
Præsidem. Enten maa jeg sige, om saadan en er til in
rerum natura, at han er et stort Monstrum, eller ogsaa
maa jeg troe, at en Opponentis Beslutnings Tale haver
en laxerende Kraft til at afføre alle de Argumenta strin¬
gentia, som han tilforne haver brugt. Men lad være der
ere nogle saadanne Mennisker til, saa er det vel ikke værd
at giøre megen Reflection paa dem, og allermindst for de¬
res Skyld at angribe et Exercitium, som vel haver det
tilfælles med alle andre Anstalter, at det kand misbru¬
ges, men haver dog i mange Tilfælde sin store og øyensyn¬
