lige Nytte. Jeg seer da ikke rættere, end at jeg, uden at
gaae tvert imod Fornuften, kand her invertere Eders
Argument, og giøre saadan Slutning: Det Exercitium,
hvorved Lærere selv maa offentlig fremsætte deres Meenin¬
ger til andres Examen og Prøve. Det Exercitium, hvor¬
ved den studerende Ungdom kand vænnes til at tænke og
tale færdig; Det Exercitium, hvorved Auditores ikke
allene beholde deres Frihed i at dømme, men hielpes ogsaa
paa Sandheds Spor af de Argumenter, som høres baade
pro & contra, det Exercitium, siger jeg, bør saa langt fra
anføres som en Aarsage til præjudicium humanæ authorita¬
tis, at det meget meere tvert imod bør ansees som et kraf¬
tigt Middel til at forebygge dette saa skadelige Præjudicium.
Det synes, som J selv haver staaet i Tvifl om denne Eders
Betragtnings Rigtighed, og derfore har J fundet for got
at sætte det Ord Conferencer ved Siden af det Ord Dispu¬
tatzer; Men da det ikke er min Sag at indvikle mig i no¬
gen Ord=Krig, saa vil jeg ikke negte eder at bruge det
Ord Conferencer saa late, at det kand sige det samme,
som Disputatzer; Men det kand dog ikke negtes mig, at
det jo i almindelig Tale bruges meere stricte, og da bli¬
ver der stor Forskiel paa Conferencer, og paa disse A¬
cademiske Øvelser; Saaledes er der Forskiel paa, naar
et Generalitet forsamles for at conferere om en fore¬
staaende Kriig, og naar en Officeer samler sine Under¬
havende paa Kongens nye Torv for at exercere dem:
Det første er meere magtpaaliggende end det sidste; men
derfor er det sidste ikke unyttigt, og et blot Spilfægte¬
rie, og endskiønt Øyemærket af det sidste er ikke strax
at slaa Fienden af Marken, saa haver det dog sine go¬
de og nyttige Øyemærker: Man søger derved at vænne
