D¬
et er nogen Tiid siden, da en Tilskuer sluttede de
Betragtninger, som han Tiid efter anden havde
samlet og giort over sine Lands=Mænds moral¬
ske Ufuldkommenheder. Det var først, efter at
han havde forladt sin Plads, at man paa een og anden Maade
søgte at giøre Skaar i den Kierlighed, som han ved sit Arbeyde
havde forhvervet sig, og man angreb ham helst paa den Tiid, da
han havde plantet Gevæhr, og overladt til andre enten at under¬
skrive eller forkaste de u-milde Domme, som i sær fremmede Cri¬
tici fældede over hans Blade. Hverken ere vi sindede at forfatte
Forsvars-Skrifter for denne Patriot, ikke heller tage vi Plads iblant
dem, der stræbe at giøre hans Arbeyde forhadt. Vi have alde¬
les ingen Aarsag enten til at foreskrive fremmede og u-erfarne Cen¬
sores de Formularer, af hvilke de efter vor Villie, og for at fornøye
vore Passioner, skal betiene sig, ikke heller finde vi noget, der kand
bevæge os til at oprette for Manden offentlige Ære=Støtter; vi
mene, at hans Arbeyde forsvarer sig selv, og hvad vi allene have
at sige, er, at vi betræde den Plads, som han har forladt.
Dog tage vi ikke fat paa Pennen af det Øyemerke, som han
