5
sende en merkelig Fordeel. Da mene vi, at Historier blive os til beste Nytte,
naar de ere blandede med politiske og moralske Anmerkninger, og just dette bliver
udi nærværende Arbeyde vores fornemste Øyemeed.
Snart gaae vi tilbage til de fremfarne Tider, for at betragte Rigers og
Republiqvers Oprindelse, snart agte vi paa deres Tilvext, og snart forestille vi
deres Undergang. Nu træde vi ind i de høye Herrers inderste Kamre for at
anhøre deres meest geheime Anslag; nu atter lade vi de fornemste Stats=Be¬
tiente passere Mynstringen for at anstille Betragtninger over enhvers besynder¬
lige Egenskaber. Undertiden tage vi os Frihed at besøge begge Parlamenterne
i Store Britannien, og anhøre de vigtige Taler, som ved een og anden Leylighed
kand forefalde; undertiden meddele vi vore Læsere merkelige Breve, som imel¬
lem betydelige Personer ved vigtige Omstændigheder ere vexlede. Snart ind¬
finde vi os iblant Stats=Mænd, naar man er i Begreb med at declarere een Krig;
snart bivaane vi anseelige Samlinger, naar man arbeyder paa en Fred. Een
Tiid undersøge vi Rigers og Republiqvers indvortes Styrke, deres Commer¬
cier og Manufacturer, deres Love og Anordninger; en anden Tiid forestille vi
de Feyl, som ere geleydede med slette Følger til Rigernes Skade. Een Tiid
sette vi de Pretensioner paa Prøve, som det ene Rige giør imod det andet; en
anden Tiid vise vi de Maximer og Stats=Regler, som af den eller den Magt
blive i agt tagne.
Af alt dette bliver det klart, at vores Arbeyde ingenlunde bliver en Sam¬
ling af Aviser. Skal vi sige, hvad vi mene, saa bekiende vi frit, at vi bære
ikke megen Høyagtelse for deslige Skrifter. Hvor ofte bedrage de os ikke ved
en Kiede af U-sandferdigheder? Hvor ofte bliver ikke Beretningen indrettet
efter den særdeles Passion, som Forfatteren har? Ja! hvor ofte stiler man ikke
Relationerne efter det gode eller onde Hiertelaug, som man veed, at Læseren har
til de stridende Parter? En Avise-Skriver, der skriver allene for at vinde
Penge, tager ikke i Betænkning selv at declarere Krig, og slutte Fred paa en
andens Regning, naar han allene veed, at Beretningen kand behage hans Læ¬
sere. Dog! hvorfor vil vi befatte os med at criticere slige Skrifter? Den for¬
nuftige Verden behøver ikke herom at undervises af os, den har forlængst selv
fældet Dom over slige Tidender, og vi kand derfor have Frihed til at tie.
Vore Læsere kand giøre sig saa meget mere forsikrede om Sandheden i
de Beretninger, som vi meddele, som vi raadføre os med de beste og fornuf¬
tigste Skribentere, see os forsynede med Autentiqve Documenter, og intet fore¬
bringe uden det, der virkelig har været til. Vi havde foresat os af Begyn¬
delsen at holde vore egne Reflexioner tilbage over de forekommende Sager;
men vi have siden forandret vore Tanker. Med ligesaa stor Oprigtighed, som
vi berette et og andet, med ligesaa stor U-partiskhed skal vi meddele vore egne
