7
Originalernes Ziirlighed og Eftertryk, og naar vi saaledes med samlede Kræf¬
ter arbeyde paa at give vore Lands=Mænd en u=skyldig og nyttig Fornøyelse, haa¬
be vi paa den anden Side vore Læseres Kierlighed, og ingen u=gunstige Domme
uden af dem, der beherskes af Ondskab.
Vi love at vedligeholde vores Arbeyde, indtil vi naae de nærværende Ti¬
der; dog vil vi ikke, at nogen heraf skulle slutte, at vores Øyemerke er at gaae
frem efter en chronologisk Orden. Vi vil meddele vore Læsere de merkeligste
Ting, som ere forefaldne i de adskillige Stater, og vi vil meddele dem saaledes,
at vores Arbeyde kand svare til det Navn, som vi har givet det. Vi vil ikke
sige, at fordi vore Blade mueligt kand finde faa Elskere, derfor skulle vores Ar¬
beyde ophøre. Vi kand sige, uden at hykle, at vi allene fremstille os som Til¬
skuere, deels for at lade noget komme for Lyset i Fædernelandets Tungemaal,
som vi ikke vide tilforn at være seet, deels for at unde vore Læsere Deel i de
Ting, som vi ikke uden Nytte have giort os bekiendte. Vi skal stræbe saale¬
des at opvarte den Post, paa hvilken vi befinde os, at de, som finde Fornøyelse
i at udreyse til fremmede Stæder, for at faae Jndsigt i Stats=Sager, og blive
underrettede om fremmede Rigers og Regieringers Beskaffenhed, ey skal drage
bort som gandske u=erfarne, og, at de, som ey saa dyrt vil tilkiøbe sig Stats¬
Kundskaben, kand i deres eget Fæderneland blive forsynede med en hart ad lige¬
saa tilstrækkelig Underretning, som de, der udøse den anseeligste Deel af deres
Midler. Ja vi fordriste os endelig at sige, at de iblant vore Brødre, som enten
ved Fødselen eller paa anden Maade kand vente i Tiden at blive brugte til at
tiene Fædernelandet i betydelige Sager, skal ikke angre de Timer, som de maatte
anvende paa at igiennemlæse vore Blade.
Vel vide vi, at mange ere af den Tanke, at Erfarenhed giver i Stats¬
Sager den beste Underviisning, og at den Nytte, som tilveyebringes ved at igien¬
nemlæse Skrifter, der afhandle slige Materier, er liden eller ingen. Men, at vi
ikke skal anføre alt det, der kand tiene til at vise U-rimeligheden i dette Principio,
vil vi allene stille os Hertugens af Alba Exempel for Øyen. Det er bekiendt, at
denne Minister var af den Tanke, at den Videnskab, som var en Følge af Læs¬
ning, burde ansees for u-ægte, derimod den, som forhvervedes ved Erfarenhed,
var som en reen og klar Kilde. Men kand ikke denne Herres egne Gierninger
overbevise os om hans Vildfarelse i dette Stykke? Hvor mange og skadelige
Stats=Feyl findes han ikke at have begaaet under den berømmelige Keyser
Carl V. og Philippo II. Konge i Spanien. Hans besynderlige Raad, hans
haarde Resolutioner have snart styrtet disse mægtige Førster fra den erlangte
Høyhed i yderste Ulykke. Selv maatte han formedelst disse Aarsager en lang
Tiid giøre sig u=synlig, og kand hand ikke siges med sit Exempel at have beviist,
at de, som først blive kloge af Skaden, ere de, som mindst vide at rette sig efter
