14
Magt, førend han bliver kronet, og han kand uden deres Forevi¬
dende og Samtykke hverken foreskrive nye Love, eller indvikle Riget
i Krig. Det eneste, som kand tiene til at bevise Keiserens Myndig
hed, er Rigsdagene, da Keiseren haver meget at sige, ja saa meget,
at hans Ney gielder mere end alle Fyrsternes Ja; dog kand ingen
Rigsdag blive til, med mindre de anseelige Hoveder derudi ere eeni¬
ge med Keiseren.
Af alt dette bliver det klart, at vi, uden at tale det Tydske Rige
for nær, da Sagen ligger klar for Verdens Øyne, kand sige, at Re¬
gierings-Maaden er gandske u-regelret; og mange iblant Tyd¬
skerne selv underskrive Montrambani, det er, Puffendorffs Tanker,
der kalder Tydskland en vanskabt Republiqve. Aarsagerne til
dette ere vanskelige at finde. Keyserne skyde Skylden paa Stæn¬
derne og disse igien paa hine; Churfyrsterne klage paa Fyrsterne,
Fyrsterne paa Churfyrsterne, og begge paa Folket. Hvad os er
angaaende, da troe vi, at, hvis visse Keysere ey saa foragtelig vare
blevne medhandlede af de hofmodige Paver, og af dem i Band
satte, hvilket nødvendig maatte giøre store Skaar i Keysernes Myn¬
dighed, helst paa en Tiid, da Almuens Overtroe var stor, og man¬
indbildede sig, at de Vaticanske Torden-Straaler havde stor Kraft,
saa troe vi, sige vi, andre Ting at forbigaae, at Regieringen i Tydsk¬
land havde været paa en anden Fod, end den er.
Nu bliver det et vigtigt Spørsmaal, hvad Fordeel andre Magter kand
have af denne Tydsklands Beskaffenhed? For at blive tilfulde underrettede om
dette, vil vi forestille os en Potentat, der afbeyder paa at forskaffe sig et almindeligt
Herredomme over gandske Europa, saadan een kand aldrig med større Lykke
naae sit Maal, end naar han betiener sig af de indvortes Uroligheder og den
indbyrdes Uenighed, der hersker iblant Lemmerne af et Rige. Det koster
ham kun at kaste mere Olie til Jlden, at give de fornemste Misfornøyede præg¬
tige Løfter, at udstudere, hvorudi den eller den Fyrste setter sin største Interesse
og finder han da, at Lovis dørerne kand bortskienkes med Fordeel, viser han¬
sig ikke gavmild forgieves. Naar en Prince, der gaaer frugtsommelig med et
Universal-Monarchie, merker, at et Rige er u-eens med sig selv, saa bliver det
ham let at forstyrre alle de Underhandlinger, der skulle sigte til Rigets Fordele.
Da Tyrken havde lagt sig for Wien, og Tartarerne laae ved Lintz, saa var det
høy Tiid, at det Tydske Rige skulde stræbe at forsvare sig imod den mægtige Fien¬
de. En Rigsdag blev besluttet, men, da man skulle gaae i Raad om, hvorledes
