
Fienden skulde begegnes, reiste sig en Dilpure imellem tvende Hertuger, hvo der
først skulde have Æren at votere. Saadan Tvistighed kand giøre de tienligste
Underhandlinger til intet; og sligt har givet Monlr. Baile Anledning til at sige:
At Gud hidindtil har opholdet og beskiermet Tydskland, som Nvæ Ark. Key¬
ser Leopoldus skrev til Kongen af Polen, der sendte 300000 Mænd; Riget
selv bragte endelig en Armee tilveye af 96000, og Keyseren havde 36000; med
disse Tropper jog man Muselmænnerne af Tydskland.
Vi vil ikke tale om, hvor slet det saae ud for Tydskland i den bekiendte
30 Aars Krig, og hvor stor Elendigheden havde blevet, hvis ikke Gustavus Adol¬
phus havde faaet lykkelig Fremgang ved sine Vaaben. Christian den 4de, der
af Begyndelsen var antaget til Kreds-Oberst, var mindre lykkelig, fordi Uenig¬
heden iblant Tydsklands Fyrster hindrede alle hans høypriselige Foretagender.
Den yderste Nød drev dem endelig til at søge en fælles Sikkerhed, og sligt
gjorde, at den Svenske Konge sigtede med større Fordeel; dog, om dette vil vi
ikke saa meget tale, men allene forestille, hvor let det havde været for den Franske
Konge, Ludvig den 14de, at spille Mester over hele Tydskland, hvis han havde be¬
tient sig af større Forsigtighed, og bedre ført sig Tydsklands Beskaffenhed til
Nytte. Men denne Prince var ikke saa overmaade klog, som man ellers pleyer
at indbilde sig; hvis han, som man siger, arbeydede paa et almindeligt Mø¬
narchie, saa kand man tilregne hans egen Conduite, at han ey naaede sit Sigte.
Havde han faret frem med Koldsindighed; havde han ey vildet paa eengang
fange to Harer; havde han først søgt at undertvinge Tydskland, saa havde
hans Sager faaet en anden Skikkelse.
Nu maatte man vel sige, at sligt saa meget mindre lod sig giøre, som Tydsk¬
land er forsynet med en Armee, der kunde byde Fienden Spidsen. Vi vil ikke
nægte, at jo i det Tydske Rige findes brave og vakkere Soldater; men vi vil,
at vore Læsere skal merke, at vi her i Særdeleshed tale om en Rigs-Armee.
Saalænge Keyserne vare Descendenter af det Østerrigske Huus, som de i nogle
hundrede Aar have været, saalænge kunde og Keiseren bringe en anseelig Ar¬
mee til veye, men NB. af sine egne Arve-Lande, saa vit han var Hertug af Østerrig,
og Konge af Bøhmen &c., men med den Armee, som Riget for sig selv skal udstyre,
har det de fleste Tider været slet bestilt. Vi vil sette, at alle Rigs-Stænderne i uro¬
lige Tider sende deres øverste Hoved den Rigs-Contingent, som de ere skyldige at
erlegge (hvorvel Halvdelen gierne pleyer at blive borte;; vi vil sette, at Riget for
sig selv bringer en talriig Armee til veye, saa er dog dette ikke nok; thi en Armee,
naar den skal være i sin tilbørlige Stand, maa være forsynet med gode Generaler,
maa have Munition, Proviant, Kugler, Krud &c. i Overflødighed. Bliver dette
stedse ved den Tydske Rigs-Armee iagt taget? Jntet mindre. Vi kand bevise det
om ikke just med de nærværende, saa dog ikke heller med de ældste Tiders Erfaren¬
