20
bekymrede sig ikke for Alvor om det, der kunde tiene til hans Under¬
sotteres sande Velstand, stræbte ikke at holde det i Stand, som hans
Fader havde lagt saa god Grund til, hvorudover ovenmeldte Ne¬
derlænde ikke gelangede til saa støre Rigdomme, som de ellers kunde
have forhverdet sig, og Antwerpen kom saaledes paa Knæene, at
den vel aldrig bliver i Stand til at reise sig, allerhelst dens Op¬
komst grunder sig paa gandske Hollands Ruine. Det bliver nu let
for vore Læsere at indsee, hvor vidt Hanse-Stædernes Ødeleggelse
kand siges at være Aarsag til den Forskiel, der er imellem Tydsk¬
lands nærværende og forrige Tilstand. Manufacturerne mangle¬
de Fremgang; thi de, som vare oprettede i Flandern og Braband,
overgik de Tydske. Engelland blev ogsaa bekiendt ved sine Fabri¬
qver, og afsatte en anseelig Deel af sine Klæder til Tyrkerne, ja
endog i Frankerig, Spanien, Moscovc., og holdes endnu for at gi¬
ve de beste Producter af det Stags. Hollænderne komme ogsaa i
Veyret, og da dette foraarsagede, at de Tydske Handels-Stæder
ingen Aftræk kunde finde paa deres Vare, blev Handelen for en
stor Deel ødelagt, og vi have da ey længere behøv at spørge om
Tydsklands nærværende Armød; thi vi skulle høre meget vigtige,
meget overbevisende og aldeles u-overvindelige Argumenter, førend
vi skulle forlade den Tanke, at Klæde-Handelen af et Riges egne
Manufacturer er ligesom det gyldene Skind, der skaffer Indbyg¬
gerne i et Rige ukroelige Rigdomme; og vi sige derfor med Vis¬
hed, at, da Carl den 5te angreb Tydskland paa den Kant, og stræbte
at ruinere denne betydelige Handel, gav han den Tydske Stat et
Saar, der neppe kand læges.
Vil man herimod sige: Tydsklands Rigdom har ey allene væ¬
ret en Følge af de i Riget oprettede Manufacturer, og altsaa kand
Tydskland ey siges at være fattig, fordi disse ey ere i saa god en
Stand som før. Vi finde, at Jorden i dette Rige er meget frugt¬
bar, den giver paa de fleste Steder Grøde i Mængde; Berg-Ver¬
kerne ere snart alle rige, og Tydskland har paa de fleste Steder saa
meget afde andre Ting, der tiene til Livets Nødtørftighed, at den
ey meget er trængende til andre; saa vil vi kortelig svare dette: Vi¬
