22
Tydskland; men i den Sted, man pleyer at sige, at Himlens Vel¬
signelse har taget Afsked fra Landet, burde man sige, at, som de
stegte Duer ey komme flyvende i Munden, saa er Velsignelse og
Jndbyggernes Arbeyde to Ting, der nødvendig maa være samlede:
Vi vil stræbe paa nogen Maade at legge de Aarsager for Dagen,
der giøre det, at Tydskland nu befinder sig i Armod. Det er sandt¬
mange Penge blive udsendte af Riget til fremmede Steder; men
det er ogsaa sandt, at sligt ingenlunde for sig selv kand være Aar¬
sag til et Riges Armod. Naar et Land finder sig i saadanne Om¬
stændigheder, at det nødvendig maa bortskikke anseelige Summer
til fremmede Nationer, saa giør dette ikke Landet fattigt, uden naar
Pengene aldeles blive borte. Laderos, for at see Sandheden i dette,
kaste vore Øyne paa Holland. Hvo veed ikke, at Holland i Henseen¬
de til sin naturlige Beskaffenhed maa tage de fleste fornødne Ting
af fremmede Hænder, og altsaa aarligen sende betydelige Summer
til fremmede Riger? men hvo kand nægte, at de Penge, som Hol¬
land i saa Maade udgiver, komme tilbage med anseelige Renter?
Handelen foraarsager, at Republiqven taber intet; men, da andre
Nationer ere blevne klogere i Commercien, end Tydskland, saa
kand Pengenes Udførsel merkelig befordre Fattigdommen. Vi
kand derfor ikke ansee det for en nyttig Regl i Politiqven, at ingen
Penge maa udføres af et Land, med mindre Pengene bortskienkes
til uførnødne Ting, og ingen Handel findes i Riget, hvorved Pen¬
gene kand komme tilbage; thi i dette Tilfælde maa vi tilstaae, at
en Stat hastig kand settes paa svage Fødder, allerhelst Penge ere
i vor Tiid det fornemste, hvorpaa Staterne maa have Øye.
Vil man nu sige: Tydsklands Fattigdom er ogsaa en nødven¬
dig Følge af den i Svang gaaende Ødselhed; saa maa vi tilstaae
Sandheden i dette tildeels. Vi kand ingenlunde nægte, at jo Ød¬
selhed og Pragt kand giøre meget til et Riges Armod; men vi maa
tilstaae dette med visse Jndskrænkninger og visse Vilkaar. Om
alle Indbyggerne i et Land klædede sig paa det prægtigste, droge
Klæder, der vare broderede og besatte med Guld og Sølv o. s. v. saa
kunde dog denne Overdaadighed ey siges at giøre Landet fattigt,
