23.
Nb. naar Varene vare af Landets egne Producter. Vi maae nøye iagt¬
tage den Forskiel, der er paa et Huses, en Families Armod i Særdeleshed, og en
gandske Nations Armod i Almindelighed, lad være, at een eller flere particuliere
Familier kand ødelegge sig ved Pragt, saa dog, naar Pragtens Materialier kand
haves og forarbeydes inden Landets egne Grændser, blive Pengene, som derfor
udgives, i Landet, og en Nation, eller et gandske Rige, taber derved intet. Naar
man vil giøre Slutninger efter theologiske Grunde, eller raisonnere efter philoso¬
phiske Principia, saa kand man vel have Aarsag at prædike imod de adskillige og
foranderlige Moder, i Henseende til den Forfængelighed, som derunder ligger skiult
hos de fleste; men naar man vil tale pohirice, saa kand et Rige visselig have sine
Fordele af Moden, naar Materialierne ere at faae i Riget selv, og ey for store
Summer skal hentes hos andre, eller om de skal hentes hos Fremmede,
naar Landet dog paa een eller anden Maade kand faae Pengene tilbage.
Men det Land, hvor begge Delene mangle, kand af Moderne ey allene ingen For¬
dele hoste, men meget mere tage ubodelig Skade. Og dette er det, som give de
Tydske Parrioter Aarsag til deres Klagemaal. Overdaadigheden er hartad ble¬
ven almindelig, og fordi mange Millioner udskikkes til Fremmede, ja endog til
Tydsklands Hoved-Fiender, derfor kand Pragten og Ødselheden siges at befor¬
dre Rigets Fattigdom.
Naar vi noget nøye vil see ind i dette, saa blive vi adskillige Feyl vaer, der
ere betydelige, og meget skadelige for et Land. Vi vil forestille os tvende Ri¬
ger, der begge grændse til hinanden: J det ene Rige finde vi Uldene- og Silke¬
Manufacturer i Mængde, og man findes i Stand til at forarbeyde alt det, som
efter Modens Regler skal tiene til Prydelse. Det andet Rige har ingen Fabri¬
qver, og dets Indbyggere vil dog iagttage Møden; det sender aarligen store
Capitaler til Naboe-Riget, for at faae de Vare, som det selv ikke eyer; Spørs¬
maal. Handle Indbyggerne i det Rige fornuftigt og patriotisk? Jngenlunde. thi
da Pengene ere som Hiulet, der driver de fleste Ting, der tiene til et Riges Beste,
saa svekker jo saadan en Stat sig selv, og skiller sig ved sin egen Styrke, og ikke al¬
lene det, men den befordrer endog Naboe-Rigets Velstand paa kraftigste Maade.
Den giør ved sine Feyl, at Fabricanternes Tal i det andet Rige stedse kand til¬
tage, og Rigets Styrke derved befordres, ja mange 100de Mennisker for frem¬
mede Penge nyde Ophold, den foraarsager, at Naboe-Riget i urolige Tider kand
for andres Penge hverve anseelige Tropper, der kand bruges imod dem, som, for
at beriige Fienden, have gjort sig selv fattige; ja! hvor mange skadelige Sviter kand
ikke saadan Stats-Feyl drage efter sig? og kand ikke det Tydske Rige sige os,
at vi herudi ikke have feylet.
Nu bliver Spørsmaalet: Bør ikke saadan Feyl ændres? og findes ingen
i Tydskland, der vil tage deres Fæderneland under Armene, og gaae Skaden
