24
imøde? Visselig, men Qvæstio, paa hvad Maade skal Skaden forekommes?
En skarp Moralist betænker sig ikke længe, men er ferdig med dette Raad: Tydsk¬
lands Jndbyggere bør tilholdes at nedlegge al deres Pragt; deres Sølv og Guld
rives af Klæderne; Silke Tøyer maa afskaffes; Forfængeligheden maa have
Grændser, og Folkene maae blive ydmygede. Politici kalde dette et outreret
Morale, og de mene, at Saaret paa nogen Maade kand læges, naar Overdaa¬
digheden om ikke aldeles afskaffes, saa dog settes inden visse Skranker. Gaae vi
tilbage i Historien, saa finde vi, at Frankeriges Jndbyggere til den store Konges
Henrici IVti Tider laae ogsaa syge af Overdaadigheds Sygdom; og det var til
de Tider ogsaa under Spørsmaal, hvorledes Lægedommen skulde indrettes?
Kongen resolerede selv saaledes: Vore Undersottere ere Elskere af Pragt; det
bliver os vel ikke mueligt at bringe det saa vidt, at Damerne ey mere skulle klæde
sig med Silke; det faaer altsaa at blive derved; men vi vil stræbe at faae
Silke=Fabriqver i vore egne Lande; Sagen gik ogsaa for sig med Lykke,
og har Frankerig bragt det derhen, at Fabriqverne ved Fremmedes Penge blive
Aar fra Aar satte i en herligere Tilstand. Engellænderne have vel ogsaa anlagt
deslige Fabriqver, men vi vide dog, at Frankerige af Handelen paa Engelland
aarligen har store Summer, hvorom vi nærmere paa sin Sted vil tale. Fornuf¬
tige Tydske Patrioter ønskede derfor gierne, at Silke=Fabriqver ogsaa hos dem
maatte anlegges, og Morbær-Træer til den Ende plantes i de Tydske Lande; men
de mistvile om deres Ønskes Opfyldelse, og de have visselig Aarsag dertil. Her mo¬
der os atter en skadelig Følge af den uregelrette Regierings=Form i det Tydske Ri¬
ge: Dersom Tydskland havde allene een Regent, som vi, saa skulde man snart
see Forandringer til Rigets Velstand, men, da i Tydskland ere saa mange Pro¬
vincier, saa mange smaa Republiqver, og enhver Rigs Stad har ligesom sin Souve¬
rainere, saa er alt Haab forgieves om nogen Retormation. Vel er sandt, at i
Tydskland var for Caroli Vti Tiid en general Politie-Anordning; men den blev
ikke efterlevet, og under denne Keyser aldeles ophævet. Man arbeydede paa
en anden under Maximiliano 2do, men uden Fremgang, og nu tænker man ey
mere derpaa. Papiret tillader os ikke at være vidtløftigere; vi vil derfor
i de følgende Blade stræbe at afhandle hvad endnu kand
staae tilbage.
Af disse Blade udgives hver Onsdag et Stykke paa Waysenhusets Boglade
for 2 Skill. Arket.
