2.
af Mordere, der opaaad og fordervede sine Naboers Lande, der lod
Vold og Bedragerie blive sin eneste Lov, styrtede sig selv omsider i
Ulykke. Vuma Pompilius, hans Efterfølger i Regieringen, hav¬
de andre og ædlere Principia, og regierede sit Folk med større Viis¬
dom. Den første førte idelig Krig, og underlagde sig et Folk efter
et andet: den sidste levede stedse i Fred, var retfærdig, maadelig og
elsket af Folket. Den førstes Liv var en Kiede af Uroligheder, og,
ved at misbruge sin Magt, befordrede han for Tiden sin Død; den
sidste var altid rolig, og levede længe. Hiin forstod sig paa at føre
Krig, og blevagtet for en Tyran; denne vidste at undgaae Krig, og
blev frygtet og elsket. Den første lærte sine Folk at betiene sig af
deres Vaaben; den sidste gav dem Underretning om deres Plig
ter efter Loven. Og vi kand see af begge disse Regenteres Liv, hvor
stor Forskiel der er paa Lyksaligheden i deres Regimente, der, for at
udbrede deres Magt, ere idelig i Harnisk, og deres, der ikke uden
yderste Nød tage Tilflugt til deres Vaaben, men arbeyde som ret¬
te Fædre paa deres Undersotteres sande Beste.
Naar vi paa den ene Side vil forestille os en Fyrste, der ide¬
lig tænker paa at udvide sit Rige, saa maa vi paa den anden Side
forestille os mange Millioner Menneskers Opofrelse; thi det bli¬
ver vel ikke mueligt, at Mennesker, der ere fødde til Frihed, eller
at en Herre, der er fød til Scepteret, uden at giøre Modstand,
lader sig kaste Aaget paa Halsen. Naar vi nu vil raisonnere ef¬
ter de medfødte Grund-Sandheder, og, at vi saa maa tale, efter
Menneskeligheds Love, saa see vi ikke, hvor vidt den kand siges at
handle menneskelig, der allene giør sin Villie til en Lov, og for at bli¬
ve en stor Conqverant, foraarsager de skrekkeligste Blod=Bade. Vi
tale ikke om en Fyrste, der har de retferdigste Aarsager til at betiene
sig af de haardere Midler, naar de mildere intet agtes, og han en
ved fredelige Anslag kand opnaae sit lovlige Øyemerke; men vi
tale om dem, som uden Fornodenhed, uden gyldige Raisons gribe
til Vaaben, allene for at rømme de Hindringer af Veyen, der for¬
aarsage, at deres Begierlighed efter en vidtløftigere Magt, end
Gud har givet dem, ikke kand opfyldes; og vi sige, at saadanne handle
