28
imod de Pligter, som de ere Verden, det store og almindelige Fæ¬
derneland skyldige.
Men vi vil sette, at en Herre, der jager efter et almindeligt
Herredom, virkelig seer sit Ønske opfyldt, og vi vil spørge, om dette
kand give ham nogen sand og betydelig Fordeel? vi meene Ney.
Jo vidtløftigere han finder sin Stat, jo større Omhue maa han
bruge for at bestyre den, og stræbe, at det Erobrede ey igien skal
frafalde. Vi kand lettelig forestille os, at redelige Underjottere,
der en have glemt den Kierlighed, som de vare deres første og ret¬
messige Herskab skyldige, sukke under det fremmede Aag, og stræbe
paa alle Maader at bringe Sagerne i deres forige Skikkelse. Her
maa man da vente idelige Oprør og store Factioner; og i den Sted
en Prince, der lader sig nøye med sine Fædres Rige, og lader Viis¬
dom, Kierlighed og Retferdighed give sig de sikkerste Regler, hvor¬
efter han indretter sit Regimente, ey har nødig at frygte for For¬
ræderie og hemmelige Anslag, saa maa en stor Conquerant leve i en
stedsevarende Frygt, og en Richelieu, hvis Ministerium gik ud paa
alt for haarde Resolutioner, torde neppe sette Foden uden for Dø¬
ren, med mindre han saae sig omringet med en anseelig Liv Guarde.
Vi erindre os herved et deyligt Sted hos en vis Skribent, der har
foretaget sig at vise vores Fædernelands Prærogativer frem for alle
Furopæiske Stater. Denne Autor beretter, at en fremmed Mini¬
ster, der engang saae den Høysalige Konge Frid. IV. at gaae allene
uden Geleide af Liv=Guarde, skal herover være falden i den største
Forundring; men hans Forundring ophørte, da han merkede, at
Undersotternes Kierlighed er den største Vagt om en Konge, og at
en Fyrste, der har vundet sine Borgeres Hierter, behøver ey at tage
Beskiermelse hos de Bevæbnede.
Overalt saa holde vi det for et saa meget mere frugtesløst Fo¬
retagende, at vilde affectere et universal Monarchie, som alle Ti¬
ders Erfarenhed kand lære os, at naar een eller anden Magt har
grebet saa vidt omkring sig, have alle andre kastet Anstøds=Stene
i Veyen, og forrykket Concepterne. Da den Tyrkiske Keyser S0¬
hyman gjorde saa store Progresler, kom alle Ting i Europa i Bevæ¬
