
Phaston: Fors kua mortalis, non est mortale grod optas. Vi agte
det mere ædelt og fornuftigt, at de Raadgivere, der skal gaae de kro¬
nede Hoveder til Haande, ved alle Leyligheder raade dem, at ind¬
slutte deres Magt inden visse Skranker, allerhelst de forud kand see,
om de vil oplade Øyet, at deres vidt udseende Absigter vilde omsider
mangle Lykke. Jblant alle dem, der har skrevet imod store Conqve¬
ranter, finde vi ingen, der har havt en skarpere Pen, end Baron Li¬
sola. Tudovicus XlV. Konge i Frankerig havde sluttet en heel for¬
deelagtig Fred med Spanien, ved hvilken han tilvandt sig over 52
Stæder i Nederlændene, saa i den Sted man tilforn havde sagt:
Spanien bliver alt for mægtig, Balancen tillader den ikke saa at til
tage, den vil have Herredømme over hele Europa, den maa altsaa
undertrykkes, begyndte man nu at ansee Frankeriges tilvoxende
Magt med skeele Øyne, og istemme den samme Vise om dette Rige,
som man tilforn havde siunget om Spanien. J sær fremstillede sig
ovenmeldte Baron Lisola, der var i Keyserlig Tieneste, og ved sin
bekiendte Bog, den han kaldede Bocilier d' Etat & de justice, oplod
Øynene paa alle Europæiske Hoffer, da man af alle Aspecter kunde
slutte, at Hans Allerchristeligste Majestæt ikke var sindet at efterleve
den eedelige Renunciation paa Spanien, om hvilken vi ved anden
Leylighed nærmere skal tale. Denne Lisola har ved sin forhen an¬
forte Bog sat de Europæiske Magter i saa stor Bevægelse, at man
endog fordristede sig at sige, at den har gjort den Franske Konge stor¬
re Skade, end en Armee af 100000 Mænd. Monsr. Vaile taler med
Berømmelse om denne fornuftige Minister, og man har tilforlade¬
lige Beretninger, der sige, at hvor Lisola kom, satte han alle Ting i
Frygt; han var en Raisonneur i høyeste Grad, og Monsr. Temple
skal have tilstaaet, at Lisolæ Raisonnemens har altid gjort ham Ho¬
vedet varmit; thi han var overflødig paa kraftige Argumenter, og
den store Konge Ludovicus KlV. skal selv have erkiendt ham for en
habile Minister. Man siger, at han havde den gandske Grotium
i Hovedet; men den Franske Konge lod sig dog ikke meerke med, at
han frygtede for Lisolæ Forestillinger; thi ligesom han paa den eene
Side tilstod Baronen sine Fortienester, saa stolede han paa den an¬
