
dre, der saae lidet dybere ind i Sagen, forestillede, at Keyseren der¬
ved maatte forlore sin Ret til det Spanske Monarchie, saa vidste an¬
dre Raadgivere strax at sige, at man kunde aldeles intet Haab giøre
sig om den Spanske Succession, det var mueligt, at philippuslV end¬
nu kunde efterlade sig flere Princer, hans Dronning fødde ham og saa
virkelig nogle, men ingen blev tilbage uden den skrøbelige Car! I.
Naar Keyseren havde saa intereslerede Raadgivere, og Mararin
paa sin Side lagde alle Aarer om Borde, ja samlede al sin Snild¬
hed for at befordre sin Konges Ægteskab med Maria Theresia, saa
undrer man ikke, at Sagen fik et Udfald, der svarede til de Fran¬
skes Ønske. Vi have her intet sagt, uden hvad vi kand bede andre
læse i Matarins egne Breve; man finder i disse mange Hemmelig¬
heder denne Sag betreffende, og man seer i Særdeleshed den Cor¬
respondence, som denne listige Minister har havt med Anna af Ø¬
sterrig, een af de snildeste og meest forslagne Damer paa den Tiid.
Denne Dame svarede Mararin, at hun vel skulde giøre sit Veste for
at befordre hans Absigter; men hvad vilde det hielpe den Franske
Konge, siden dog den Spanske Infantinde maatte eedelig renun¬
cere paa Spanien? Mararin var alt for klog, at hand en skulde
kunde besvare denne Jndvending, der ellers var af temmelig Vig¬
tighed. Kommer Dag, sagde han, saa kommer og Raad. Lad
være, at Infantinden maa renuncere paa Spanien, saa finder man
dog vel paa et Middel, der kand giøre Renunciationen til intet. Vi
vil siden forestille vore Læsere, hvad om denne Sag videre kand
være at anføre.
Vi vil nu for at fornøye vore Læsere, og tillige efterkomme,
hvad vi i vores første Stykke have lovet, gaae lidet tilbage for at
betragte det merkværdigste, som tildrog sig under Caroli V. og hans
Broders Ferdinandi Regiering. De ere vel faa, der ikke vide, at
under den første gik det store Reformations=Verk for sig, da Lu¬
therus begyndte at gaae løs paa den Papistiske Overtroe, og stræb¬
te at forbedre Kirkens Tilstand. Vi vil ikke opholde os med at tale
om den Sag; vi vil ikke heller opholde vore Læsere med at anføre
Historien om den blodige Krig, som Reformationen drog efter sig,
