36
men efter vores Øyemerke betragte det, der af os som politiske Til¬
skuere kand agtes fornøden. For at iagttage nogen Slags Sam¬
menhæng maa vi erindre, at Ferdinand den 2den har i Særdeles¬
hed været den Keyser, der har bekriget de Tydske Protestanter, om¬
endskiønt vi tillige maa tilstaae, at Sæden til Krigen blev lagt un¬
der hans Fetter Rudolpho ll. Ferdinandus var i Begyndelsen lyk¬
kelig, og dette gav lesuiterne Anledning til at flattere ham, som
den, der af Himmelen selv var beskikket til at opholde Troen, og
ødelegge den RomanCatholske Religions Fiender. Keyseren gav
sig ikke heller Tiid til at samle sine Tanker, til at overveye sine høye
Anslag, og betragte de mange og hastige Forandringer, som en
Potentat underkaster sig, der betiener sig af Krigen, som det sikkerste
Middel til at naae sine Absigter. Han foer frem som en vældig
Strøm, og det syntes, som intet kunde imodstaae hans Vaaben;
men Krigen fik en Ende, den han ey havde forestillet sig, og han
blev begegnet af en Fiende, som han mindst havde ventet.
Vi kand ingenlunde nægte, at Reformationen, der ved Guds
Forsyn blev begyndt af Luthero, var een af de vigtigste Aarsager
til den 30 Aars Krig; thi omendskiønt nogle private Tvistigheder
havde tilforn reist sig iblant de Tydske om deres besynderlige Inter¬
esse, saa dog, da Maximilianusl. havde betaget de Klagende videre
Aarsag, havde anordnet Rigs Kammerne, og de Kredse, i hvilke
Tydskland er inddeelt, og havde oprettet et Rigs=Regiment, der
skulde befordre Exsecutionen, vare alle Ting bragte i Rolighed, og
man vidste ikke, hvad Berømmelse man vilde tillegge Keyseren.
Altsaa var og blev Reformations=Verket den betydeligste Aarsag,
hvorfor Tydskerne ligesom satte Sverdet paa deres eget Bryst.
Den saa kaldede Hellige Fader Paven kunde ikke tie til de Uroligheder
og Affald, som Lutherus ved sine Prædikener foraarsagede. Man
satte Hans Hellighed et Clisteer, der havde den Virkning, at han
maatte see paa, hvorledes en stor Deel af Frankerig, Engelland,
gandske Sverrig og Danmark, saavelsom ogsaa et Stykke af Polen
afsondrede sig fra det Apostoliske Sæde, og kastede det Aag af Hal¬
sen, som de længe havde draget. Altsaa kunde det ikke andet være,
