37
end en Krig maatte reise sig i Tydskland. Den gamle Religions
Tilhængere stræbte at holde Haand over den gamle Troe, og de,
som toge Plads under Lutheri Standart, vare ey saa Engle=reene,
at de ikke skulle have andre Absigter, end at befordre den Evange¬
liske Religions Fremgang. Under Carolo b. faldt det da ud til en
Krig, der foruroligede hele Europa.
Man synes vel at kunde have Aarsag til at forundre sig over
denne Keysers Opførsel, at da han ufeylbarligen kunde see de Følger,
som Reformationen vilde drage efter sig, han dog ikke stræbte at qvæ¬
le Fosteret i Fødselen, men tillod Luthero i saa lang Tiid at prædike
imod den Papistiske Overtroe, allerhelst, da Carolus for sig selv var
og blev en Catholik; men man lader sin Forundring fare, naar
man eftertænker, at denne Keyser var en heel forslagen Stats¬
Mand. Hans Politiqve tillod ham ikke med yderste Kraft at sette
sig imod Reformationen; han begreb lettelig, at Sagen vilde for
aarsage Forandring, og just dette befalede ham at tage de Meslures,
som han virkelig tog. Man maa sette forud, at Carolus var en ær¬
gierig Herre, der stedse tænkte paa at udvide sit Rige, og, naar man
har Øye paa denne Hoved=Regl i hans Politiqve, falder det ikke van¬
skeligt at begribe, hvorfor han med Fornøyelse saae paa den indbyr¬
des Ueenighed imellem de Tydske Fyrster. Han kom de Svagere
til Hielp imod de Stærkere, at han siden kunde undertvinge dem
alle, og han kunde ikke saaledes dølge sine Tanker om et universal
Monarchie, at jo adskillige paa de Tider merkede samme. Varillas
en Fransk Skribent synes vel at have foretaget sig at sammenskrive
Fabler i Steden for sandfærdige Historier; men de Anmerkninger
han har gjort ved Caroli V. Conduite, ere dog aldeles antagelige.
Nu maatte man spørge: Hvad var endelig Aarsagen, at Ca¬
rolus V. tog sig Sagen an for Alvor, og paa alle muelige Maader
stræbte at undertrykke Protestanterne? Vi kand intet hertil svare
uden dette: Ligesom vi næst Guds Forsyn kand tilskrive de høye ln¬
tereslenters Klogskab, at Reformationen af Begyndelsen fandt saa
ønskelig Fremgang, saa maa vi ogsaa tilstaae, at deres Forseelser
imod en sund Politiqve vare egentlig det, der bragte Keyseren til saa
