39
telig vise os, at saadanne Alliancer har nogen Tiid givet Protestan¬
terne Fordele, men hvad de have vundet, er til største Deel skeet ved
Politiqve. Det Smalkaldiske Forbund kand man altsaa ansee for
Hoved-Aarsagen til den blodige Krig; thi derved traadde Protestan¬
terne af Balancen, og de Catholske agerede af Begyndelsen allene
defensive. Hertil kom ogsaa dette, at det Sachsiske Huus ikke vilde
antage Ferdinandum for Romersk Konge, hvorover Keyseren høy¬
ligen blev fornærmet og Lutherus understod sig derfor at sette Chur¬
fyrsten )ohannem selv tilrette.
Vi have forhen merket Caroli V. politiske Absigter ved at taale
Reformationen af Begyndelsen; vi vil nu ogsaa med et Par Ord
røre lidet ved hans Stats=Feyl. Ligesom Protestanterne forsaae
sig, da de sluttede imod Keyseren det ovenmeldte Forbund, saa bliver
det ogsaa regnet Keyseren til Last, at, da han begyndte at tænke paa
at forlige sig med de Tydske Fyrster, han foreslog et Mode. Prote¬
stanterne havde først brudt løs, og Keyseren maatte retirere sig,
indtil han fik hidset Churfyrsten lohan Frideric Mauritium paa
Halsen. Da Keyseren lod denne Mauritium fra sig, begik han en
merkelig og betydelig Forseelse; thi oftbemeldte Herre ruinerede
Keyserens Armee til Magdeburg, og Bladdet vendte sig saaledes om
til Protestanternes Fordeel at Keyseren selv blev af Churfyrsten Mau¬
ritio angreben. Vi vil ikke tale videre om dette, men begive os til den
Fred, som efter den langvarige 30 Aars Krig under Ferdinando I.
blev sluttet, og er bekiendt under Navn af den Wesiphaliske Fred.
Det er ikke vores Øyemerke at tale om det, som passerede til Passau 1552,
hvilket blev bekræftet til Augsburg 1555, ved den saa kaldede Religions eller hellige
Fred. Men vi vil i sær tale om den Westphaliske Fred, som blev sluttet Aar 1648,
der er i mange Henseender meget merkvældig. Vi vide, at man neppe kand tælle
dem, der have commenteret over den Act, som ved denne Freds=Slutning blev
forferdiget; og vi ere ingenlunde sindede at tage Plads iblant samme Fortolkere.
Vi meene at opfylde vores Øyemerke, naar vi anføre det fornemste, og give vore
Betænkninger over de høye Petsoner, imellem hvilke Freden blev oprettet. Key¬
ser Ferdmand den Anden var, som vi for have elindret, den fornemste Hoved¬
Person i de sørgelige Fragædier, der bleve spillede under den 30 Aars Krig.
Han var en Herre efter Spaniernes Hoved, og det var ingen mere angelegen
