40
end disse, at han kunde blive udvalgt til Romersk Keyser. Disse havde det
Mundheld, at fra den Tiid Ferdinandus 1. havde meddeelt Protestanterne saa
herlige Privilegier, havde hans Efterkommere ikke havt et ret Spansk eller Øster¬
rigsk Hierte, men kerdinandus ll. var, som han burde at være, og Spanien el¬
skede ham saa meget mere, som de vidste, at han trolig holdt det Løfte, som han
havde gjort i sin Ungdom, og var en eedsvoren Fiende af alle dem, der havde
revet sig løs fra den Apostoliske Sædes Lydighed. Han fordrev dem ogsaa af
sine Lande, og det, som i Særdeleshed bevægede Tydskland til at have et vaaget
Øye paa alle Ferdinandi Jdrætter, var den hemmelige Alliance, som han havde
sluttet med Spanien, i hvilken han havde forbundet sig, at dersom Spanierne
kunde hielpe ham til den Keyserlige Værdighed, og skaffe ham de Østerrigske
Lande i Besiddelse, skulle disse, hvis han døde uden at efterlade sig Arvinger paa
Sverd-Siden, blive hans Efterfølgere i Regieringen. Spanierne gjorde paa
deres Side prægtige Løfter; at giøre ham til Konge over Ungarn og Bohmen,
var efter deres Tanke en let Sag, og Keyser skulde han vel blive, saafremt Pi¬
stolerne havde noget at sige. Sagen gik ogsaa for sig efter Spaniernes Plan.
Frankerig viiste sig af Begyndelsen ingen synderlig Ven af Ferdinando, men
Lumes en Mimnister, der for Penge gierne opofrede al Troskab og Redelighed,
bragte Kongen paa andre Tanker. Chursyrsten af Pfaltz havde ogsaa Øye
paa Keyser=Kronen; men Erke=Bisperne lode sig bestikke af de Spanske Pisto¬
ler, og Ferdinandus blev efter megen Uroe og Forvirrelse, som vi en finde fornø¬
den at antegne, endelig sat paa den Keyserlige Throne, fterat han havde drevet Pri¬
deticum af Pfalz paa Flugten. Vi kand en undlade at tale lidet om denne Herre,
hvis Lykke ey vilde svare til hans Ønske. Man beretter om ham, at han vel hav¬
de en Fyrstelig Mine, men var ingen Soldat, da hans Folk sloges med Fienden
23 Søndag efter Trinn. 1620, holdt han sig selv lystig og dandsede i Prag. Han
var af ingen høye Dessems, havde et kiønt Ansigt, men var lidet skikket til at ud¬
føre det Verk, som han havde fore. Da Slaget var tabt, tog han sin Tilflugt
til Holsteen med Ernesto Greven af Mansfeld. Dette bliver agtet for en stor Feyl,
havde han handlet efter Klogskabs Regler, saa havde han heller blevet i Bøhmen;
thi det er den største Konst at beholde Courage midt i sin Ulykke. Men vi merke,
at Papiret ikke vil tillade os at udføre, hvad vi havde i Sinde. Vi vil derfor
i de følgende Blade fornøye vore Læsere med at give tilforladelige Portrass saa¬
vel af de store Generaler, som commanderede i den blodige Religions=Krig, som
af de kloge Stats-Mænd, der for deres høve Principaler paa samme
Tiid lode see store Prøver paa deres Viisdom.
Af disse Blade ndgives hver Onsdag et Stykke paa Wapsenhusets Boglade
for2 Skill. Arket.
B;
