42
ham meget mere som en Ræbell, den han aldrig vilde tage under
Armene, allermindst paatage sig en Krig for at restituere ham
i sine Lande; kunde han ellers ved een eller to Orationer udrette
noget til hans Beste, vilde han giøre sin Fliid derfor.
Da nu de Protestantiske Fyrster bleve vaer, hvor ilde de hav¬
de gjort, da de havde ladet Fridericum af Pfaltz blive hielpeløs,
saa begyndte de at handle med Christiano UV. Konge til Danmark.
Fremmede Skribentere give denne Høysalige Konge det Vidnes¬
byrd, at han var en klog og tapper Herre, og vort eget Fæderne¬
lands Historie kand i sær sige os, at hans Berømmelse bør aldrig
uddøe. Keyser Ferdinand stødte sig over, at en fremmed Prince
skulde udvælges til Kreds-Obrist; men Hans Majestæt til Dan¬
mark lod trykke et Patent, hvorudi blev forestillet, at Kongen af
Danmark var en Tydsk Fyrste i Henseende til Holsteen og Ol¬
denborg, i det ringeste lige saa god Tydsk, som Keyseren selv, der
tillige var Konge til Ungarn, som er uden for Tydskland, og
altsaa agtede Høystbemeldte Konge sig forbunden til at antage
sig det Tydske Rige, og, om mueligt var, at frelse de derudi un¬
dertrykte Protestanter. Men denne fortreffelige Konge fandt ikke
Leylighed til at vise Tydskland den Tieneste, som han ønskede;
Slaget ved KonigsLutter løb ulykkelig af, og den Keyserlige Ge¬
neral Filly, der var langt stærkere end Kongen, beholdt Marken.
Men vi agte det saa meget mere unødvendigt at tale videre om
denne store Konges Bedrifter i den langvarige Krig, som vor ufor¬
lignelige Hr. Holberg vidtløftig har udført dem i denne Konges
Historie; vi vil allene erindre dette, at, da de Tydske Fyrster
en vilde rekke vor Konge Haanden, som de burde, stræbte han
omsider at erlange Fred. Keyseren vilde i Begyndelsen ikke vide
af nogen Freds Forslag at sige; som han var omringet med Præ¬
ster og Jesuiter, saa fik han mere og mere den Jndbildning, at
hans Vaaben skulle giøre Mirakler, og derfor bliver han med al
sin Klogskab holdet for en Vigot, der var villig til at efterleve alt
hvad den Catholske Geistlighed bragte paa Bane; og man vil
