83
fortælle det som en Sandhed, at i hans Liigprædiken skal findes,
hvor mange tusinde Protestanter han har omvendt til den hellige
Troe. Endelig erholdte Danmark Fred til Lybek, og en Fred,
som man i slige Omstændigheder mindst havde ventet; thi det
Borttagne blev tilbage leveret, og Danmark havde ingen andre
Keyserlige Love at efterleve, end ey at melere sig mere i de Tyd¬
ske Uroligheder.
Da Christianus IV. saaledes havde nedlagt sit Kreds-Obrist¬
Embede, merkede de Protestantiske Fyrster, hvor høyligen de hav¬
de forseet sig, at de ey med samlede Kræfter havde understyttet
denne tappere Herres Foretagende; Keyseren blev mere og mere
mægtig, hans Generaler efterlode sig bedrøvelige og blodige Fod¬
spor, hvor de forre frem, og hvor man kastede sine Øyne, kunde
man ikke lettelig see nogen af de Europæiske Magter, der kunde
rekke de fortrængte Protestanter Haanden. Den største Deel af
Potentaterne var indviklet i andre Krige, og, omendskiønt man
vel kunde synes, at den da i Frankerig regierende Ludlvig den 13de
var snart den eneste, til hvilken man i saa bedrøvelige Conjunctu¬
rer kunde tage Tilflugt, saa var dog samme Konge i Begreb med
efter sin Premier Ministers Cardinal Richelieus Forslag at giøre
sit Rige ryddeligt fra de saa kaldede Hugonotter eller Reformeer¬
te, og sandelig, at Frankrig tilsidst tog Deel i den 30 Aars Krig,
dertil var ikke Kierlighed til Protestanterne Aarsag, men en la¬
lousie i Henseende til det Østerrigske Huus, og en Frygt, at Key¬
seren, der giorde saa store Progresler, skulde blive en Skrek for
hele Europa. Richelien giorde da endelig ved sine Anslag, at
Gustavus Adolphus Konge i Sverrig fattede det store Forset, at
komme Protestanterne til Hielp, og byde Keyseren Spidsen.
Førend vi tale videre om dette, vil vi efter vores Løfte, og
da vi nu finde saa god Leylighed, tale noget om den berømmeli¬
ge Franske Minister Cardinal Richelieu. Vi vide, at den saa kal¬
dede Danske Spectator i sit Brev til Statsmanden, har anført
noget om denne berømmelige Mand; men vi agte det ingenlun¬
