44
de tilstrekkeligt, og vi kand sige, uden at tale Sande-Manden for
nær, at det Portrait, som han i sit Brev har forestillet, er ikke ta¬
get paa den Fod, at det kand give Regler til andre. Det er be¬
kiendt, at hans Eminence levede ved Ludovici iztii Hof. Car¬
dinalens Fortienester kand allerbest legges for Dagen, naar man
stiller sig den Tilstand for Øye, i hvilken Ludovicus i3tius be¬
fandt sig. J de 10 første Aar af hans Regiering havde han at
bestille med idelige Sammenrottelser og indvortes Uroligheder
der mere end een gang brøde ud til borgerlige Krige; den øvrige
Tiid af hans Alder var ligeledes en Kiede saavel af Religions-Kri¬
ge, som de han førte i andre Lande. Paa den ene Side maa man
tilstaae, at Kongens Regiering var meget berømmelig, og at de
Franske erholdte mange fordeelagtige Seyervindinger, paa den
anden Side tør vi ikke andet end nægte, at alt dette var kraftigt
nok til at giøre Kongen for sin egen Person lyksalig, midt i Sey¬
ervindingernes Løb var dog hans Majestæts Hierte bekymret, og
den Ære som han indlagde sig ved sine Vaaben, kunde ikke giøre
de Sorger til intet, der foruroligede hans Gemytte. Sandelig,
en Prince, det maa være den mægtigste i Verden, der ikke kand
betroe sig dem, der burde være hans Fortroligste, er med al sin
Hønhed slettere faren, end den elendigste Betler, der har et for¬
nøyet Sind. Ludvig den 13de maatte frygte for sin Moder,
og han kunde ingen Troe have til sin Gemahl, eller Broder. Ja
hans egne Søstere vare ham imod, og i Særdeleshed den, der
var i Ægteskab med Kongen af Engelland; thi hun tog med beg¬
ge Hænder imod alle de Misfornøyede; ja hvis Ludovicus, da
han saae sig nødt til at lade sig lede af sine Stats-Betiente, ikke
var falden i saadan en Mands Hænder, som Richelieus, havde
han visselig staaet Fare for at forlore sin Krone. Denne store
Stats-Mand antog sig Kongens Sager for Alvor, var lykkelig
i at giøre alle Sammenrottelser og Factioner til Røg, og, end¬
skiønt han maatte betiene sig af haarde Midler, saa tiene dog
Omstændighederne, som de paa den Tiid vare, til hans Eminen¬
ces Undskyldning hos Dommere, der betragte Sagen paa alle
