48
her til den fornemste Aarsag, og ilede saa meget mere med at sette
de Svenske i Harnisk, som han ikke uden Skrek saae det Østerrig¬
ske Huus at giøre saa store Progresler. Vi vil fornøye vore Læ¬
sere med at anføre Sagen i sin fulde Sammenhæng, allerhelst
vi derved ikke vige fra vores Øyemerke i disse Blade. En Baron
i Frankerige ved Navn Charnace var efter adskillige Beretninger
bleven saa misfornøyet, da han mistede sin Gemahl, at han for
at fordrive Grillerne, var bleven sindet at reyse. (*) Richelieu
kiendte ham, og vidste at hand besad Forstand. Han udbad sig
Cardinalens Recommendation, da han havde fattet Tanker at
reyse til Tyrkiet. Hans Eminence var imod dette Baronens
Forehavende, men derimod raadede ham, at siden han endelig
havde besluttet at reyse, saa vilde han give ham en Addresse til
Gustavum Adolphum Kongen i Sverrig, der paa den Tiid hav¬
de slaget Moscoviterne og Polakerne, og camperede i Jngermand¬
land. Denne Prince skulde han overtale til at antage sig Prote¬
stanternes Sag i Tydskland. Reysen gik virkelig for sig, og Ba¬
ronen opholdt sig nogen Tiid under Skin af en Sygdom, paa
det han imidlertid kunde giøre sig underrettet om Kongens Ge¬
mytte, hans Favoriter og Skrøbeligheder. Da han ret havde
udforsket alle Ting, erholdt han endelig Audience, overleverede
sit Creditiv, og Kongen yndede ham. Han var en vakker Stats¬
Mand, men tillige en brav Soldat, og altsaa ret skikket efter den
Svenske Konges Humeur. Han aabnede derpaa Kongen sine
Tanker, raadede ham til at giøre Fred med Polen (thi Freden
med Rusland var allerede sluttet) og at handthæve de Tydske Pro¬
testanters Frihed; han forsikrede, at Vanskeligheden i Henseende
til Freden med Polen skulle ved den Franske Konges Mellemhand¬
ling ophøre, og Frankerig skulle forstrekke Penge til Krigen i Tydsk¬
land. Han drog derefter med Kongen til Stokholm, og giorde
D) Hvad vi her anføre om Clarnace Bekymring formedelst fin Grmabs Død, ansee vi
for en mere tilforladelig Sandhed, end den urimelige Beretning, der siger os, at han
ved ovenmeldte Tilfælde blev aldeles maal=løs, og siden den Tiid ikke talede et Ord.
Ur. Bayle har i sit Dictionaire bistorique & eritique tydelig viist Urigtigheden i denne
8elation.
