
i Knibe, maatte underskrive disse Conditioner, og Vallenstein
blev igien General; men det samme Slag, i hvilket Gustavus 4?
dolphus satte Livet til, faldt ulykkeligt ud for Wallenstein, og det
ved en besynderlig Hendelse, en Kugle rørte hans Haand, og
dette foraarsagede at han lod Tømmen falde; hans Hest løb fort,
og Soldaterne, der tænkte, at Generalen tog Flugten, løbe alle
efter. Gustavi Adolphi Død foraarsagede en stor Opsigt, og satte
mange fornemme Huse i Traur; Keyseren selv vidste saaledes at
forstille sig, at man virkelig tænkte om ham, at Kongens Død gik
ham meget til Hierte; han en allene iførdte sig Sørgeklæder,
men vidste endog paa andre Maader at give Bedrøvelsen tilkien¬
de. J Sandhed! Hans Majestæt af Sverrig forrettede et stort
Verk, saalænge han commanderede og forte Krig i Tydskland.
Vi kand ingenlunde sige, at han var mere tapper og klog end vor
Høysalige Konge Christianus Utus, men det kand vi sige, at den
sidste var mindre lykkelig end den første. Keyser Ferdinand an¬
saae Gustavi Adolphi Ankomst med ugunstige Øyne; han sendte
ham et Brev, og vilde vide, hvad han havde at bestille i Tydsk¬
land? og man siger, at hans Majestæt af Sverrig svarede ham
intet andet end dette: En Ørn har saaret min høyre Haand,
naar den bliver lægt, skal jeg sende Keyseren Svar paa sit Brev.
Jmidlertid tabte dog ikke de Svenske Modet, endskiønt deres
Konge var hensovet. Keyseren, der merkede, at hans Lykke i
Krigen hastede til Enden, tænkte omsider paa at slutte Fred. Wal¬
lenstein fortørnedes over dette, og foregav, at sligt var imod Key¬
serens med ham oprettede Contract. Sagen gik alligevel for sig,
og hvad vi endnu mere kand have at erindre saavel om denne
General, som andre betydelige Personer, kand vore Læ¬
sere vente sig i det følgende Stykke.
Af disse Blade udgives hver Onsdag et Stykke paa Waysenhusets Boglade
forsSkill Arket.
