54
den Bøhmiske Krone; han fattede Forset at tvinge Keyseren til
at give Protestanterne Fred; det sorte Liv=Regimente af lesui¬
ter meente han at vilde fordrive af Tydskland, og han indbildede
sig uden stor Vanskelighed at skulde blive Konge i Bøhmen.
Vallenstein var for sin egen Person ikke i Stand til at ud¬
føre saa høye Anslag; han kiendte det Østerrigske Huses Hoved¬
Fiender, han vidste Richeliens Absigter med at faae den Svenske
Konge indviklet i Krigen; han tog derfor Tilflugt til de Franskes
Hielp. Den allerchristeligste Konge merkede vel, at Vallenstein
var for sin egen Person et slet Gemytte, der ikke tog i Betænk¬
ning at drage Sverdet imod sin egen Herre, som ligesom havde
reist ham af Støvet; men denne Vallensteins personlige Last kun¬
de ikke forhindre, at Hoffet til Versailles giorde sig Fliid for at
understøtte hans onde Absigter. J Stats Sager pleyer man ikke
gjerne at raisonnere theologice eller efter Catechismum, men det
Øyemerke man har, de Fordele man kand vente, de Pretensioner
man kand udføre, give de Grunde og Satzer, hvoraf man siden
giør Slutninger. Naar man paa den ene Side stiller sig det
Bourhoniske Huses Absigter for Øye, der fornemmelig gik ud paa
og endnu i vor Tiid gaaer ud paa at svække og ydmyge det Øster¬
rigske Huus, saa undrer man sig ikke paa den anden Side, at Ri¬
chelien greb en Forræder under Armene. Keyseren maatte for¬
nedres, det var en afgjort Sag, og, saa at sige, det Franske Mini¬
sterii eneste Hoved Sag, naar denne Ende kunde opnaaes, saa
skiøttede man ikke, enten Midlerne vare lovlige eller ey, og Ri¬
cnelien lod det aldeles blive uden for sin Bekymring, enten Ual¬
lenstein blev Konge i Bøhmen eller ikke. Da nu Vallenstein hav¬
de Konge-Tanker i Hovedet, saa sagde han frit, hvorledes hans
Opførsel skulde blive; de Svenske vilde han jage ud af Tydskland,
og alle Sager skulle faae en anden Skikkelse. Vel have vi adskil¬
lige Beviser paa Vallensteins Listighed; men i sin egen Sag be¬
tiente han sig af en Aabenhiertighed, der befordrede hans Ulykke,
og med hans Exempel kand bevises, hvad en eneste Forseelse
i Politigren kand drage efter sig. Saadanne Feyl staae aldrig
