56
af de kiogeste og bestskikkede Stats Mænd paa den Tiid, og lige¬
som hans Konge var lykkelig i Marken, faa var Oxenstierne lyk¬
kelig i Conseilet. Monsr. Vaslor har understaaet sig at give denne
Minister Fortrinet for Carcinalen Richelien, og man har store Be¬
viser paa den Sidstes salousie, da han merkede, at man ansaae den
Første for en større Stats Mand. Richelien, der var meget ær¬
gierig, og i alle sine Jdrætter arbeydede i sær paa at giøre sig et udø¬
deligt Nadn, fornøyede sig vel selv med de Tanker, at Oxenstiernes
Meriter og Jndsigt i Stats-Sager ingenlunde kunde veye op imod
hans, men han bedrog sig, og, naar man ret betragter begges Con¬
duite, saa finder man den Forskiel, der er paa en Stats-Mand, der
lader Ære=Syge og Hovmød blive Grunden til sine Gierninger, og
den, der giør hvad han giør af Kierlighed til Fædernelandet. Lad
være, at den Svenske Konge sluttede Tractater med Frankerige ef¬
ter Richelieus Forestillinger, saa kand man dog sige, at den store Gu¬
stav ikke saa lettelig havde indviklet sig i saa betydelig en Krig, hvis
han en havde fundet Oxenstiernes Raad og Betænkninger grun¬
dede. Charnasse maatte have brugt alle optænkelige Konster til at
formaae Kongen til at tage Protestanternes Partie, havde Oxen¬
stierne ikke med sine kloge Raad uaderstøttet Charnasles Forestil¬
linger, saa havde alle Ting blevne til intet. Man kand vel sige om
Riehelieu, at han en allene var en StatsMand, men endog en
Soldat, hvorudover han synes at have Fortrin for Oxenstierne;
men, omendskiønt den sidste ikke kand pallere for nogen Krigs
Helt, saa har han dog havt Jndsigt i Krigs=Sager. Han havde
en allene at bestille med de Handeler, der angik de Allierede, men
han bivaanede endog stedse Krigs=Raadet; gav de Commanderende
tienlige Anslag, og man taler ikke imod Sandhed, om man lader
denne store Minister have den største Deel i de tilfegtede Lictorier.
Vi have tilforn talet om de Svenskes Progresler; vi maa nu
igien lidet røre ved de samme, paa det vi destobedre kand see saavel
Oxenstiernes Fortienester, som Feyl. Den bekiendte Keyserlige
General Tilly havde ved Leipzig forskandset sig lige til Tænderne.
De Sachsiske komme anrykkende; men Tilly vidste, at de vare nye
