
og intet øvede Tropper; Lilhy forlod derpaa sin vel forskandsede
Leyr, gik Sachserne imøde, og jog dem paa Flugten; men, at den¬
ne Fordeel var af ingen Betydenhed, og at Generalen havde gjort
bedre, hvis han havde blevet i Leyren, det saae han af de paaføl¬
gende Hendelser. Den Svenske Konge brød løs med sine Finlæn¬
der; Tilly, der ellers var en aarvaagen og dygtig General, blev
bragt i saadan Confusion, at, da han ellers pleyede at sigte med
største Koldsindighed, han paa den Dag ikke vidste, hvorledes han
var faren; han gav paa eengang Ordre og Contre-Ordre, og han
havde med en Konge at giøre, der tilforn havde seet en vred Fien¬
de under Øynene. Sachserne kom til sig selv igien, men temme¬
lig sildig. Gustarns Rdolphus lod Chutfyrsen sige, at alle Ting
vare forlorne; denne blev derved førskrekket, og slog Hænderne
sammen; strar derpaa gav Kongen ham Underretning, at Seye¬
ren var for Haanden, og da kom han endelig anstigende med sine
Folk. De Keyserlige tabte Slaget; men det var en Forseelse hos
de Svenske, at de en paa rette Maade forfølgede Seyeren. Ox¬
enstierne handlede i Riget, og, saasnart Slaget var vundet, er¬
klærede Hessen sig for 6 Hertugen af Sachsen af den
Ernestiniske Linie tog samme Partie, men hans Maestæt iagttog
ikke den rette Interesle, da hand ikke strax mareherede imod Wien.
Om denne Feyl blev han paa en høflig Maade erindret af sin
Cantzler Oxenstierne, og, da han indfandt sig hos Kongen for at
gratulere med Scyeren, brugte han denne Compliment: Jeg
tænkte, at jeg stulle have havt den Raade at finde Eders
Majestæt i Pien. Oxenstiernes Tanker og Absigter vare i det¬
te Stykke fuldkommen overeenstemmende med Richelieus; thi
dennes Øyemerke var allene at undertrykke det Østerrigske Huus,
og just ikke at arbeyde paa det Tydske Riges Undergang; derfor teg
ogsaa Frankerige Trier i Beskyttelse, hvorvel Frankerig og Sver¬
eg vare allierede; den vilde ogsaa gjerne conlerdere Churfyrsten
af Bayren, og Marquis de Sr. Etienne aabnede for den Svenske
Konge herom sine Tanker; Gustavus Adolphus, der lidet eller in¬
tet havde lært af de Franske Galanterier, og plehede ikke at bru¬
ge mange Complimienter, gav Etienne intet andet Svar end dette:
