95
Videre bliver det agtet for en Forseelse imod koltigven; at Orenstierne
for Churfyrsten af Sachsen lod sig merke med, at Maintz skulde seculariseres,
og mon magtte have en anden Erz=Cantzler. Churfyrsten var gandske allene,
da Oxenstierne udlod sig med dette; han merkede, at denne Miyister selv havde
Øye paa det Churfyrstendomme, som han vilde have gjort verdsligt; det fortrød
ham, at en Finlænder vilde begiere saa anseelig en Pøst i det Lydske Rige, og
altsaa var intet at vente for Oxenstierne i Dresden. Derpaa drog han til
Berlin, og stræbte at faae Churfyrsten G.o13 Wilhelm paa sin Side, at han de¬
sto snarere kunde naae sit Ønske, og faae det forlangte Ouectorium. Han fandt
i Begyndelsen mange Vanskeligheder; men man begyndte at give noget efter,
da et Partie blev bragt paa Bane imellem den unge Chur=Prints Prideric iil¬
helm og Dronning Christina. Dog maa man tilstaae, at Hess n i Særdeleshed
antog sig Oxenstiernes Sag, og forhialp ham til Orector um, da Stænderne i
Over=Tydskland sluttede et nyt Forbund; dog skulde Oxenstierne som Directot
tilfoyes et Conseil. Churfyrsten af Sachsen opnaaede altsaa ikke sit Øvemerke.
Han havde en lidet redelig Mipister i den bekiendte Urnhenn, der var mere Key¬
serlig end Sachsisk, og altsaa mere saae paa den almindelige Fiendes end sin
egen Principals Fordeele, og denne Arnhem gjorde ved sine falske Forestillinger,
at Churfyrsten blev udelukt af det ovenmeldte Forbund, som Proteskanterne til
deres Sikkerhed indgik.
Det Vigtigste som Orenstierne efter det erholdte Directormm i de Tydske
Affaires udrettede til brorestanternes Fordeel, var den offensive og defensiee Al¬
hance, som han formaaede Frankerige til at slutte med Sverrig. Denne kloge
Mmister vidste, paa hvad Fod Richeliea vilde tages; han havde merket, at Cardi¬
nalen begyndte at ansee ham med skeele Øyne; han begreb lettelig Aarsagerne,
og han gav hans Emmende noget efter i Cerimoniellet, for de sto snarere at komme
til Maalet. Keyseren og Spanien, der af alle Ting kunde slutte, at Frankerige
hemmeligen understøttede Sverrig, ønskede heller, at det maatte komme til en of¬
fentlig Krig. Richelien tøvede længe, førend han vilde bryde løs. Christophio¬
rus af Lrier havde, som vi før have erindret, givet sig under den Franske Krones
Protection; men ligesom de Svenske besværgede sig over de Franske, at de vilde
tage en Fiende under Armene, saa ansaae Keyseren det som en Forgribelse af
Trier, at den vilde søge Hielp hos Frankerige, som Sverrigs allierede, og derfor
formaaede Spanierne til at kaste Christophorum af sin Residence, og bringe ham
fangen til Wien. Dette Foretagende efterlod sig saadanne Virkninger, at Fran¬
kerig ey mere vilde høre tale om Fred, men brød offentlig løs, og paa den Maade
satte de Svenske Sager i god Stand.
Vi kunde have Anledning til at være mere vidtløftige i denne Materie; vi
finde mange flere betydelige Personer, der have udrettet store Ting i den langsi¬
tige Krig; min vi frygte, at vore Læere kildes ved at hænge mere i e ifl Sager;
