60
vi vil derfor slutte disse Betragtninger med en kort Beretning om de Fordeele,
som det Franske Hof høstede ved den langvarige Krig, og den derpaa fulgte Fred.
Vi vil ikke indlade os med Critiqver over de Franskes Opførsel imod det Øster¬
rigske Huus; vi vil ikke afsige Dom i det Spørsmaal, om det var lovligt, at
Frankerig, der havde sluttet Fred med Keyseren til Regensburg og Chierasco,
først hemmelig og underhaanden understøttede Keyserens Fiender, og siden of¬
fentlig fortsatte Krigen; men vi vil allene tale lidet om de Pretensioner, med hvil¬
ke Hans Allerchristeligste Majestær lod sig fornemme ved Krigens Udgang. Vi
maa erindre, at, da de Franske offentlig toge Svensk Partie, gjorde de sig Me¬
stere af nogle Stæder i Elsazs. Da Alliancen blev sluttet imellem den Franske
og Svenske Krone til Compiegne 1635, saa var dette en Hoved-Punet, at de Stæ¬
der i Elsazz, som vare erobrede, skulle overgives i de Franskes Hænder, indtil en
almindelig Fred blev sluttet, da de alle igien skulde leveres tilbage. Orenstierne
begreb lettelig, at den belovede Restitution var af ingen Betydenhed, og de føl¬
gende Tider lærdte, at, omendskiønt Frankerig paa det helligste forsikrede, at le¬
vere disse Stæder tilbage, og ikke for sig selv at forlange noget ved Krigen, men
allene lade sig nøye med den Ære, at have rakt fornemme og tillige fottrængte
Huse Haanden imod en mægtigere Fiende, saa har den dog gjort saa stor en Pre¬
tension ved Krigens Slutning, og ikke vildet give sig til Roe, førend den erholdt
gandske Elsaz, og Bispedømmene Me, Toul og Verdun, hvilke sidste de formeente
at være Eyere af antigvo jure, eller formedelst en gammel Ret, da de mueligt sig¬
tede til det, som pallerede disse Bispedømmer angaaende til Henrictadi Tider,
hvorvel det er klart, at de derved allene vare blevne Osurpatores af disse Lande.
Det besynderligste er, at Frankerig, for desto snarere at faae sine Pretensioner
gotgjorde, har ved sine Gesandter forestillet, at man ikke havde nødig at indrøm¬
me Sverrig saa stor Satisfaction, som den begierede; de Svenske havde hver¬
ken Magt eller Ret til at slutte Fred med saadanne Vilkaar, at de skulde have
Satisfaction, og det vilde blive Keyseren let ved de Franskes Hielp at indskrænke
efter eget Tykke de Svenske Fordringer. Vi vil overlade til andre, at fælde
Dom over denne Condute, og vi have gjort hvad vi lovede, naar vi allene have
forestillet, at Frankerig tabte intet ved den Westphaliske Fred, men fik et got
Stykke af de Tydske Lande.
Vi skulde vel i Anledning af Bonde-Fogdens Reflectioner i de lærde Ti¬
dender forfatte Apologier for vores Arbeyde; men vi agte det aldeles unødven¬
digt. Han røber ved sine Dubia sin egen Vanvittighed, og vi tvile ikke paa,
at vi jo sige til vores Forsvar alt hvad behøves, naar vi allene erindre vore
Læsere, at Modstanderen er en Bonde-Foged.
Af disse Blade udgives hver Onsdag et Stykke paa Wapsenhusets Boglade
for2 Skill. Arket.
