66
man fortæller, at Kongen undertegnede det med største Glæde, da
han erfarede, at Philippus af Unson skulde være hans eneste og al¬
mindelige Arving, hvorvel man har Aarsag at kalde denne Glæde
i Tvil.
Da vi nu saaledes have forestillet, hvad vi havde at erindre om
den bekiendte Deelings-Tractat, saa skride vi nu nærmere til at
undersøge den Ret, som det Østerrigske Huus haver til det Spanske
Monarchie. Her maa vi da først sporge, om ogsaa Kong Carl den
Anden var i Stand til at giøre noget Testamente, hvorved han
kunde skille de retmessige Pretendenter ved deres Ret? Og vi mee¬
ne, at Spørsmaalet kand besvares med Ney. Maria Theresia
Tudovici XiV. Gemahl havde jo eedelig renunceret paa Spanien;
imellem det Østerrigske og Spanske Huus vare oprettede pacta fa¬
miliæ, og da den Franske Dronning havde ladet sin Ret fare til
Spanien, saa er det Østerrigske Huses Pretension derved sat uden
for al Tvistighed, allerhelst det Spanske Monarchie ey var at ansee
som et Arve=Gods, men som et Rige, der i Kraft af de sluttede For¬
eninger tilhørte den Ferdinandske Linie, naar den Carolingiske
udgik. Keyser Leopoldus havde allerede, førend Maria Theresia
giftede sig med den Franske Konge, en u disputeerlig Ret til den
Spanske Krone, og denne forhvervede Ret fik en merkelig Efter¬
tryk ved den omtalte Renunciation, ja denne Ret var saa klar og
ustridig, at den ved hundrede Testamenter ey kunde giores til intet;
thi Hans Catholske Majestæt kunde ikke giøre et Testamente, hvor¬
ved de sluttede pacta familiæ kunde kuldkastes.
Man kunde vel spørge paa den anden Side, om ogsaa den ommeldte
Renunciation kand ansees for gyldig? Man vil ikke negte, at Maria Theresia
kunde frakiende sig selv al Ret til det Spanske Monarchie for sin egen Person;
men Qvæstio, om hun og kunde giøre det samme i Henseende til sine Arvinger?
Vi vide vel, hvad den berømte Buddens hertil har svaret i sin Dissertation om
det Østerrigske Huses Ret til det Spanske Monarchie; men andre have an¬
seet hans Beviisnings Grunde lidet tilstrækkelige: Det er urimeligt, siger
Buddeus, at Maria Theresia ikke skulde kunde renuncere saavet for sine Arvin¬
ger, som for sig selv; tbi i det hun med Eed bekræftede, at hun aldeles ingen
Pretension vilde have paa det Spanske Rige, saa blev jo al den Ret, som de
