75
lige Kierlighed, som Ludvig den 14de var Herkugen af Anjou
skyldig, at han selv skulde forbinde sig til at jage denne Prince
ud af Spanien, ja! Marlborough, der havde gjort denne Preten¬
sion, og paastod dens Opfyldelse, blev derfor ilde omtalt i En¬
gelland, og hans Fiender søgte ved denne Leylighed at giøre
Skaar i den Naade, som han havde forhvervet sig, da de ikke
forsømte at afmale den Post i Præliminarierne som aldeles uri¬
melig og ubillig, ja af saadanne Følger, at de tienligste Forslag
til Fred derved maatte blive til intet.
Vel vide vi, at adskillige have paataget sig at viise billigheden i denne Pro¬
pofirion; de foregive, at lige saa vel som Frankerig, uagtet den Romerske Key¬
sers velgrundede Ret til det Spanske Monarchie, havde sat Hertugen af An¬
sou paa den Spanske Throne, saa kunde den og uden at forsee sig imod den
naturlige Ret, sætte ham af den igien. Men vi holde for, at disse tvende
Ting ere af ulige Beskaffenhed. Den Allerchristeligste Konge greb Hertugen
af Anyon under Armene paa en Tild, da det endnu var under Pispute, hvo
der havde største Ret til det Spanske Monarchie, enten Keyseren eller Duc
dAnon. Man kand sige, at Frankerig var lige saa vel overbeviist om Rig¬
tigheden i sin Pretension, som Keyseren om sin, og hvis saa var, saa kand
man aldeles ikke fortænke den Franske Konge, at han af yderste Kræfter stræb¬
te at forhielpe Hertugen af Anzon til at nyde Frugten af den Ret, som han
paa lovlig Maade havde forhvervet sig, og altsaa kunde Kongen af Franke¬
rig vel siges at efterleve den naturlige Kierligheds Regler, naar han under¬
støttede en Prince af sit eget Huus i en Sag, som han ey andet end kun¬
de ansee retfærdig; derimod vilde det blive meget ukierligt, hvis han vilde
bruge Sverdet imod den, til hvis Beste han forhen havde draaet det, og
det vilde efterlade de Tanker endog hos Tilskuere af det meest u=partiske
Slags, at Frankerig havde antaget sig Hertugens Sag for igien at forlade
ham, og hiulpet ham op paa en Throne, for at giøre hans Fald destomere
haanligt. Hvorom alting er, saa kunde den ovenmeldte Punct i Prælimina¬
rierne ikke andet end falde alt for haard endogsaa i deres Øyne, der aldeles
vare uden for Krigen; Frankerig giorde sandelig et stort Tilbud, da den for¬
sikrede at vilde være gandske aeutral i Hertugens af Anson Sag, og aldeles
ikke kaste Hindringer i Veyen for de Allierede, hvis de selv vilde dethromsere
ham. Vel havde de Allierede sagt, at dette var allene Ord uden Kraft, og
en blot Forestillelse, de meente ogsaa, at omendskiønt Frankerig en vilde affi¬
