6
kom os en Lærere i Møde, som bad os sidde ned i det Grøn¬
ne, sigende, hand havde noget at fortælle os. Vi satte os
alle fem ned, nysgierige for at faae at vide, hvad hand vil¬
de sige os, men hele Prædiken bestod i disse Ord: Kiere
unge Mennisker! De adskillige Maader, paa hvilke
et Menniske kand giøre sin Lykke i Verden, bør J,
som vandrende Mænd, vel tage til Eftertanke, og
stedse føre eder saaledes op, at Lykken kand finde
eder værdige til dens store Belønninger. Da Ma¬
gisteren havde forladt os, gik vi ind i Hoved=Staden, hvor
vi saae de mange adskillige Maader, dens Jndbyggere bleve
lykkelige paa. Eendeel betlede sig Lykken til, andre spillede
sig den til. Nogle vaagede til sin Lykke, andre sov sig den
til. Nogle hyklede sig lykkelige, andre fandt den hos Fruen¬
timmer. Kort sagt: Jkke een som en anden kom til sin
Lykke, men hver paa sin Maade. Vi besluttede at sove os
Lykken til, og sove mere end en tredie Deel bort af vor for¬
modentlige Leve=Tid, uden at merke til anden Lykke, end
den som almindelig opholder Menniskene i Live. Det hendte
sig en Nat, da vi alle Fem laae i dybe Søvne, at de Fire
funde paa eengang sin Lykke, men hvordan det egentlig gik
til, skal jeg ikke kunde sige. Dette saae jeg allene med For¬
undring, at Dagen efter forlode de alle mit Compagnie,
og komme om faa Dage igien at besøge mig, i en Equipage
som gav en overflødig Rigdom tilkiende. De fortalte mig
vel en Deel af deres Lyksalighed, men saa ufuldkommen, at
jeg ikke kunde forstaae dem. Den ene sagde, hand var ble¬
ven characteriseret, havde kiøbt sig en prægtig Gaard, og
udsat Elleve Tusind Dukater paa Rente. Den anden for¬
talte, at hand vilde kaste sine Redskaber under Bænken,
