13
ikke til Mode, da den Gamle forlod dem, og Calixtus blev
siddende som gandske fremmet hos hende. Hun spurdte
ham, om han havde glemt sit Løfte, han svarede meget
høflig, at hand erindrede sig ikke at have lovet noget, hand
vidste og ikke, at hand tilforn havde havt den Ære at tale
med hende. Man kand let forestille sig hvordan Damen
herover blev til Mode. Hun gav et stort Skrig af sig, og
Hr. Ulmar, som havde været ude, for at føre sin Dotter
ind i hendes Compagnie, men fandt hendes Døre aabne,
hendes Sager og Piger borte, kom ogsaa i det samme skraa¬
lende ind ad Døren, og blev endda meere forskrekket, da hand
fandt Damen gandske forbittet og grædende. Hand
spurdte om Aarsagen, og Damen fortalte den hele Historie.
Calixtus hørdte med større Forundring end Faderen, at
han sig selv uafvidende havde friet til denne Dame, og laant
saa stor en Sum af hende. Det faldt ham strax ind, at
hans Søster havde spillet ham dette Puds, og havde gierne
conserveret sin Søsters Honneur, dersom han ikke allerede
havde givet sit Hierte bort til en Høyadelig Frøiken, som
han inderlig elskede. Den gamle Ulmar tilbød sig at
betale Pengene, men Damen vilde ikke tage imod dem.
Hun paastaaer, at Calixtus skal holde sit Løfte, og ægte
hende. Jngen er i Stand til, at præke hende af, det jo
har været ham selv som har giort hende Opvartninger;
men hand nægter det aldeles, som hand har største Aarsaag
til. Hun har nu begyndt en Proees, og indstevnet Sagen
for vore Dommere. Hvad Ende det vil faae, vil Tiden
lære. Hun har mange Vidner paa sin Side, som har seet
Calixtus besøge hende, og endeel af dem har hørt ham
tale med hende. Calixtus derimod har intet andet end
