21
besøgte Jomfruen, fik den Fornøyelse, at betragte det saa
meget de vilde, men ingen kunde see sig mæt deri. Secre¬
tairen, som ofte giorde sin Opvartning hos denne Jomfrue
og saae dette rare og uskatteerlige Hierte saa mange gange,
blev omsider optændt af en Begierlighed til det, som ingen
Rolighed lod ham have hverken Nat eller Dag. Hand
spurdte Jomfruen ofte, om hun vilde overlade ham Hullet,
men hun afslog stedse hans Begiering, hvorpaa Secretairen
endelig besluttede at stiele det. Dog vilde hand end engang
accordere derom, førend hand satte sit Forsæt i Verk. Hand
gik i denne Tanke op paa Jomfruens Kammer, begyndte
at beskrive hende sine Omstændigheder, og sagde tusinde gan¬
ge, at hand ønskede heller aldrig at have seet det Hierte,
end ikke bekomme det og blive Eyere der af. Men da Jom¬
fruen svarede med Koldsindighed til alt dette, sagde hand:
Saa maae hun da ikke fortryde, at jeg passer paa Leylig¬
heden, og stieler det fra hende, thi jeg kand, uden det, umue¬
lig leve. Det kand J giøre, svarede Jomfruen, som i det
samme forlod ham og gik ind i et andet Kammer. Dagen
derefter fandt Grevinden Behag i at giøre en Tour til et
af sine Lyst=Slotte, hvorhen baade Jomfruen og Secretai¬
ren maatte giøre hende Compagnie; og siden det var paa
den behageligste Tid af Sommeren, fandt hun for got, at
opholde sig der nogle Dage. Jmidlertid handlede endnu
Secretairen alle Øyeblik med Jomfruen om hendes Hierte,
men stedse forgieves. Det hendte sig da den tredie Aften
paa dette Sted, at Secretairen, som havde lagt sig Kl. 10,
kunde ikke falde i Søvn, men laae gandske urolig i Sindet,
slengende sig snart til en snart til en anden Side i Sengen,
hvorover hand resolverede til at staae op, tog sin Slaaprok
