22
om sig og gik ned i Haven, hvor hand fordrev et par Ti¬
mers Tid med at høre paa Nattergalen, indtil Natte=Kul¬
den faldt saa stærk, at hand maatte vende om. Paa Veyen
til sit Kammer faaer hand Lyst at forsøge, om Jomfruens
Kammer=Dør var lukt i Laas. Hand gaaer derhen, finder
Nøglen deri, lukker sagte op, og uden Betænkning gaaer
ind. Enten hun havde glemt at tage Nøglen af Døren
eller det var hendes Maade at lade den sidde i, veed man
ikke. Da Secretairen nu var kommen ind i Jomfruens
Kammer, og ved en Lampe, som brændte, saae hende ligge
paa Sengen med det kostbare Hierte hos sig (thi af Frygt
for Secretairen, som havde truet at stiele det, tog hun det
altid med sig i Sengen) gik hand nærmere hen til hende,
og da hand fornam, hun laae i en dyb Søvn, fuldførdte
hand sit Forsæt, og listede sig ligesaa sagte ud igien, som
hand var kommen ind, paa det hun ikke skulde vaagne og
giøre Anskrig. Om Morgenen savnede Jomfruen sit Hier¬
te, og merkede, det ingen Drøm havde været, da hun i
Søvne syntes, Hiertet blev hende frataget. Hun sendte
Bud efter Secretairen, og beskyldte ham for at være Ty¬
ven, men hand havde nu sin Fornøyelse af at nægte det, da
hun tilforn saa længe havde nægtet ham hans Begiering.
Det kunde dog ikke længe blive skiult hvo Tyven var; thi da
Secretairen merkede, hand havde fordervet Verket, som var
indvendig, saa de udvortes Zirater ikke vare meere saa yndi¬
ge at see til, som tilforn, søgte hand til en Uhrmager, og
vilde have det repareret, men Uhrmageren, som var et got
ærligt Menniske, sagde, at det aldrig meer kunde komme i
sin forrige Stand, og at der fandtes ikke nogen i hele Ver¬
den, som kunde reparere det. Da Secretairen merkede det,
