31
Gamle den ene, men hand betakkede sig, og sagde, at det
var anstændigere og fornuftigere at slaaes med bare Næver,
end bruge skadelige Gevær imod hverandre, allerhelst siden
ingen af dem kunde være tient med at miste Livet. Dog,
sagde den Gamle videre, skal det ikke komme derpaa an, jeg
vil slaaes med eder med en god Stok, kand J prygle mig saa
jeg skriger, maae J beholde Jomfruen allene, men faaer jeg
eder til at skrige, skal J lade mig beholde hende. Den Un¬
ge, som var frisk, føør og sterk, og desuden ikke bange for
en Snees Stokke=Prygl, loe og beqvemmede sig til at ind¬
gaae dette. De fik derpaa hver en Stok, og begyndte at
banke paa hinanden, men ingen af dem vilde skrige. Da
de havde slaaet sig trætte, holdte de op for den Dag, og be¬
gyndte paa frisk anden Dagen, og saaledes continuerede en
Maaneds Tid, uden at nogen af dem vilde skrige. Jmid¬
lertid faaer Jomfruen, som de trettedes om, dette at vide,
og fatter en overmaade stor Afskye til disse to Elskeres Op¬
førsel, saa hun besluttede, ingen af dem meere at lade komme
for sine Øyen. Hun aabenbarede sin Moder det, som heller
ikke syntes at det var Cavailerement, at slaaes med Stokke
om en Skiønhed. Hun fattede, som billigt var, lige saa
stor Afskye til dem som Dotteren, og medens begge Frierne
sloges, gav hun sin Dotter bort til en anden, hvilk et endda
ikke kunde formilde disse fortørnede Rivaler, men saa snart
de saae, at ingen af dem nu mere kunde vente at nyde det
de forlangede, lod den ene den anden stevne til Tinge for
Vold og Overlast. De procurere begge deres Sag med
største Hidsighed, men Dommerne leer ikknn deraf. Man
længes efter at vide, hvilken af dem der vinder.
