38
førdte sig uordentlig op, og, tvertimod Fruens Sindelav
optændtes hendes Vrede, og hun hevnede sig paa efterskrev¬
ne artige Maade: De vare alle ankomne i deres prægtig¬
ste Klæder, og giorde under Fruens Anførsel ikke en liden
Parade. Men de maatte med Forundring see sig forringede,
og i Steden for glimrende gandske fulde af Snavs, da een
af Fortunæ Domestiqver kom ind med et Røgelse=Kar
hvorpaa vare adskillige Species, som havde den Natur, at
de forandrede alle Ting, saasnart Røgen deraf kom dem
nær. Denne artige Comoedie, som vor ædelmodige Frue
spillede saa listig med disse Personer, har givet mange An¬
ledning til at bagtale hende, men hun lader sig ikke af no¬
gen Ting anfægte. Hendes Symbolum er: Den som er
redelig, skal finde Belønning hos mig, men for en
Ond er jeg en Straf.
Bomba.
Een af vore Lærde ved Rosen Universitetet dispute¬
rede forgangen Uge de Cælo Poetico eller de Elysiske Marker.
Hand beholdt Ret, som billigt var, i alt det hand sagde, og
forlod Cathedra som en Seyer=Herre. Een af de tilstædevæ¬
rende Tilhørere har siden i vore offentlige Tidender fremsat et
Spørsmaal, og udlovet en Priis af 30 Dasker, ungefær saa
meget som 60 Croner i vor Mynt, til den, som fornuftigst
opløser samme. Spørsmaalet er dette: Om en Mands¬
Person salva Conscientia kand giøre det som hans Kiæreste
fordrer af ham, nemlig, lade sig Tommelfingeren paa den
venstre Haand afskiære, som er det eneste Middel, hvorved
hand kand erlange sin Jomfrues Kiærlighed, og komme i
Possession baade af hende og 60000 Rdlr. thi uanseet hun
elsker ham, kand hun dog ikke overtale sig til, at leve og døe
