45
Academiets Protocol. Men ved en Forflyttelse som skede,
bleve disse to Contubernaler samme Aar skildte fra hveran¬
dre, og enhver af dem fik en anden Sove=Cammerat. Saa¬
dan Forflyttelse skede aarligen, da de Ældste bleve udtagne
fra Academiet og satte til anseelige Embeder, og atter an¬
dre i deres Sted indlagde. Denne Skilsmisse gik Sim¬
plex nær til Hierte, men Genius bekymrede sig kun lidet
derom; thi hand var allerede for længe siden kied af denne
Contubernal, hvis eenfoldige Oprigtighed i at øve Dyden,
havde tvunget ham til at gtøre det samme, for ikke at blive
anseet for udydig, saa længe hand var i hans Compagnie.
Simplex fik kort efter denne Forandring en bedrøvelig Ti¬
dende om begge sine Forældres hastige Død, ved hvilken
Leylighed hand udviiste, at Professorernes Morale havde
giort større Virkning hos ham end Tillokkernes Forestil¬
linger, i det hand viiste Prøve paa en fuldkommen Taal¬
modighed. Dette fortrød Genius saa stærk, at hand ingen
Roe havde, førend hand fik fyldestgiort sin Misundelse imod
den stakkels Simplex. Et misundeligt Menniske
kand neppe blive dydigt. Genius hand satte Tillok¬
kerne ud paa sin Ven, og tænkte, ved Fortred at faae
ham arrig, ved Bagtalelse at faae ham hadefuld, ved
Forurettelse at faae ham hevngierig, ved Flatterie at
faae ham hovmodig, ved Overflødighed at faae ham li¬
derlig, ved Hyklerie løgnagtig, ved Opirrelse egensindig,
ved Deylighed begierlig, og ved Begierlighed ugudelig.
Hand agerede selv en Ræv for at fange ham, og en Dievel
for at myrde ham, men Simplex var alt for eenfoldig op¬
rigtig i sin Ærlighed til, at vige en Finger bred fra Dydens
Regler. Hand ansaae alle Genii Anslag mere som Beviis,
